søndag den 15. marts 2009

Tanket op

 

Ideerne og visdomsordene er fløjet gennem luften i rigelige mængder på weekendens kursus, så der er nok at arbejde videre med. Også på madsiden var der rigeligt at komme efter, så jeg er på alle måder tanket op efter en berigende og meget inspirerende weekend.

Eftermiddagen var ikke sat af til andet end at lande herhjemme, så den har været præget af ro og god tid. Først på aftenen var vi henne for at se huset igen – børnene havde ikke set det indefra endnu, så de var selvfølgelig spændte på at komme ind og se deres fremtidige hjem – og det lyder ikke til at have skuffet. Og hvor er det skønt at købe hus af et par mennesker, der hellere end gerne gør, hvad de kan, for at det bliver en god oplevelse at købe af dem. Når man bliver mødt af hjertelighed og varme, imødekommenhed over for børnene og besked om, at vi endelig bare skal sige til, når vi har brug for at komme forbi igen – så giver det en tryghed og uspoleret glæde over at skulle flytte ind. Det var dejligt at sidde i stuen og snakke og føle sig tilrette i nye omgivelser. Selvom det ikke er indrettet i vores ånd og med vores ting endnu, kan jeg sagtens føle hyggen og se det som vores fremtidige base. Vi nåede også en tur rundt i en del af haven, mørket begyndte at falde på, men vi nåede da at blive præsenteret for både æble-, pære- og blommetræer, rhododendron, roser, lavendel, sommerfuglebuske og meget, meget mere, og hvor glæder jeg mig bare helt vildt til at overtage den have!!!

 

Loddent farveorgie

 

Nu vil jeg sætte mig med et lille projekt, som ikke er så ligetil, som jeg først troede. For mange år siden investerede jeg en mindre formue i dette lodne garn, som fristede med sine smukke farver. Men trøjen, jeg strikkede af det, fik mig mest af alt til at minde om en stor, lodden kugle, og den levede en hensygnende tilværelse i bunden af skabet. Og det er da for dumt, når jeg egentlig godt kan lide garnet, så jeg prøver igen. Det skulle dog vise sig ikke at være så ligetil at pille et arbejde op, der er indsnørret i alle de sorte tråde, for slet ikke at snakke om min grundige montering og fæstning af ender, der slet ikke var til at finde igen. Nu er næsten alle sømme pillet op, og der mangler “kun” selve optrævlingen, før jeg er klar til at strikke igen. Jeg håber, at en noget mindre størrelse, længere liv, og smallere ærmer, vil gøre sit til en trøje, der ikke modarbejder min figur – det er da forsøget værd…

4 kommentarer:

  1. Dejligt at høre lidt mere om huset : ) Det lyder som en superlækker have - den glæder jeg mig til at opleve !!
    Jeg beundrer din tølmodighed med garnet, Annette !

    SvarSlet
  2. Du kan roligt glæde dig, Helle :o)
    Tålmodighed - eller stædighed - er en god ting i visse situationer ;o)

    SvarSlet
  3. Hold da op for en tålmodighed...
    Jeg ville nok bare have kylet trøjen til en genbrugsforretning.
    Håber den ender med at blive af tilfredsstillende størrelse.

    SvarSlet
  4. Ellen, det er billigere i garn at genbruge den selv ;o)
    Jeg håber også, den bliver til noget, jeg vil bruge.

    SvarSlet