Jeg ved ikke helt, hvad jeg har rodet mig ud i. Eller måske ved jeg det netop godt og tager mig til hovedet – og gør det alligevel, fordi jeg ved, jeg er begavet med en god portion stædighed. For jeg ved, at dette projekt vil komme til at hænge mig langt ud af halsen.
Men jeg ved også, at jeg vil blive meget gladere for trøjen uden “pels”. Jeg fandt ud af, at alle de sorte tråde forholdsvist nemt kan fjernes, med en saks og en god portion tålmodighed – en temmelig god portion tålmodighed, for der er immervæk nogen meter garn… Men jeg tager det fra en ende af – klipper tråde af og strikker lidt ind imellem for afvekslingens skyld. Og imens nyder jeg de skønne farver, der pludseligt træder meget tydeligere frem.
Men det ser supergodt ud, så bliv du bare ved :)
SvarSletDet synes jeg også, Pernille :o)
SvarSletJeg klør på...
Jeg tror det er lige på grænsen til vanvid... men det bliver rigtig flot, så Brian må være glad for så sparsommelig en kone : )
SvarSletHa ha, Helle - det går faktisk indtil videre meget godt ;o)
SvarSletJeg håber, Brian er glad for sin kone, men vil hun have garn, køber hun det for sine egne penge, så det kan han heldigvis være ligeglad med... ;o)