Dildhachis

 

På trods af varmegraderne fik jeg gang i kødgryderne, for det er nu så dejligt nemt at have en frossen kødsovs med i køletasken, som lige kan varmes, når vi når frem.

Kødsovsen her ligner på overfladen en ganske almindelig, brun kødsovs, men helt almindelig er den ikke. Den har et twist af dild, og var alle børns favorit i mit barndomshjem - det er den stadig, og mine børn og manden med er også vild med den, så den er ofte på menuen her. Resten af familien ynder at spise den med ketchup, men jeg vil helst have den naturel.

Opskriften får I her:
2 løg hakkes og svitses. 500 g oksehak svitses med, til det har skiftet farve. 3 tsk soya, 180 g creme fraiche, ½ dl vand, 2 spsk tørret dild, 1 tsk salt og friskkværnet peber tilsættes, og det hele koger ca. 15 min. Jævnes og farves evt. med kulør, og serveres med spaghetti.

Vi håber stadig

 

Vi er trukket ind i skyggen, for middagsheden er så vidt muligt no-go. Det er ellers lige til at holde ud derude - med en vanddunk ved hånden og tilstrækkeligt med læsestof og familien indenfor umiddelbar nærhed, så er jeg godt tilfreds...

Emil er i bedring, og ingen af os andre har vist tegn på sygdom, så vi krydser stadig fingre og holder modet højt.

Vi skal afsted sammen med nogle af vores allerbedste venner, som vi næsten har kendt så længe, vi kan huske. Vi havde en del fælles år i Århus, men så flyttede de til København og vi til Herning, så det kræver lidt større indsats at holde forbindelsen vedlige. Heldigvis er begge parter indstillede på at gøre den indsats, og vi glæder os meget over, at det lykkes os at bevare venskabet trods afstanden. Og vi glæder os meget til at være sammen med dem i en hel uge, både børn og voksne.

Vi skal bo i et feriehus i den vestlige del af Polen, kun små 100 km over grænsen og på linie med Berlin. Hvad vi skal se dernede, vil tiden vise, men hjemmefra har vi bl.a. læst om noget med en nationalpark og byen Poznan, som er en af Polens meget gamle byer og tidligere hovedstad. Og så skal der jo være masser af tid til at slappe af, spille med børnene, og hvad vi nu får lyst til.

Det bliver bestemt ikke dårligt...

Jeg shoppede igennem

 

Min absolut favorutbutik nr. 1, Noa Noa, har sommerudsalg. Så jeg blev nødt til lige at stikke næsen indenfor... Især, da jeg opdagede, at alt var sat ned til 30% af normalprisen. Det er da et udsalg, der er til at forstå!

Her er alt det guld, jeg kom hjem med - mest til mor'en, men også lidt til Freja (+ et par stykker, der allerede roterer i vaskemaskinen). Jeg har været for nærig til at købe tøj i den prisklasse til hende før, for hun vokser jo ud af det efter kun et par sæsoner, men til den pris var der ikke mange undskyldninger tilbage. Og barnet er lige så solgt som mor'en - mon der skulle være en smule slet skjult påvirkning, eller har hun bare også god smag?! ;o)

Man har en plan, indtil man laver en ny...

 

Vi havde tænkt os at tage en tur i Haunstrup Dyrepark i dag (ja, sådan hed det engang - nu hedder det Jyllands Park Zoo, men for os hedder det altså Haunstrup Dyrepark!). Men Emils hals ville noget andet - et besøg hos lægen bekræftede, at det er halsbetændelse, han døjer med. Så nu er han sat på pencillin, og vi krydser fingre for, at han - og alle vi andre - er klar til på lørdag, hvor vi meget gerne skulle vende næserne mod Polen.

Og imens vi krydser alt, hvad vi har, hygger vi os herhjemme. En tur i dyrepark er hyggelig, men det er en dag i haven nu også, så det gør ikke mig så meget - og børnene hygger sig med det ene UNO-spil efter det andet, Emil i vandret stilling på sofaen og Freja siddende ved siden af. De nyder vist også roen.

 

De cremefarvede tagetes stod i fuld flor og ventede på os, da vi kom hjem. Et dejligt syn at blive mødt med! Haven bugner i det hele taget med ærteblomster og løvemund. Den første dahlia er også klar lige om lidt, og minsandten om ikke endda tobaksblomsterne står på spring - dem havde jeg ellers næsten opgivet. Græsset er nu slået, gulvet er støvsuget, og alting ligner efterhånden sig selv. Og nu har jeg vist et tæppe, en vanddunk og et Femina i haven, der kalder...

Flere Sverige-billeder...

 

Vi boede i et kæmpehus med tre selvstændige lejligheder, men med plads til, at vi alle kunne opholde os i den nederste - en genial indretning til så mange. Det var hyggeligt indrettet med små kludetæpper overalt, skønne møbler og en pragtfuld lysekrone, der nemt kunne have smuttet med i bagagerummet... Stemning for alle pengene!

 

Og vi nød i den grad at bo med udsigt til søen, hvor vi også badede og sejlede ud i den lille båd, der hørte til huset.

 

Far og søn var ude på et par fisketure, dog uden fangst. På vejen ned mod søen var der massser af vilde hindbær, og Freja kunne stå i evigheder og hygge sig med at plukke - og vi kunne glæde os over, at hun kunne tage sig tiden til det.

 

En enkelt løbetur for os to gamle blev det også til, det var faktisk hyggeligt for en gangs skyld at løbe sammen, og rammerne kunne jo ikke være bedre...

 

Vi besøgte en gård (et af de mange, mange smukke træhuse), hvor der var minizoo. De havde både rensdyr, zebraer, høns, påfugle, får og geder - og en af påfuglene foldede sig ud til ære for os og stod længe og poserede, så vi rigtigt kunne nyde den flotte fjerdragt.

 

Vi har sejlet igennem sluser og via en akvædukt (som er en vandbro - altså en kanal, der hænger over landskabet) til de smukkeste søer, vi har sejlet med dampskib og kano, og på vejen hjem til DK så vi det mest fantastiske landskab, ved det store vandfald i Trollhättan. Vandet faldt desværre ikke, mens vi var der, men landskabet var imponerende.

 

Vel hjemme nyder vi solen og varmen, vi vasker tøj, sorterer billeder, hygger os med lidt besøg og glæder os over at kunne tage en dag ad gangen. Det er lige en ferie efter mit hovede...
 

Svensk idyl

 

Vi har haft en fantastisk ferie i det svenske!!

 

Landskabet var fantastisk, vejret blev bedre og bedre, og min familie er akkurat lige så dejlig, som den plejer at være - hvad mere kan man ønske sig?!!

 

Vi boede lige oven for en smuk sø, som skiftede udtryk med vejret og lyset - og jeg har løbet i fast rutefart med kameraet, for jeg måtte forundres hver gang.

 

Vi har besøgt adskillige antik og loppis, lidt godt kom der med hjem, men mest har vi bare kigget og nydt alle de mange smukke ting.

 

Vi har set dyr og glaspusteri, sejlet, badet og nydt solen. Vi har læst og daset, spillet, grint og pjattet, og mest af alt har vi bare nydt livet. Jeg kunne sagtens have brugt en uge mere i idyllen deroppe, men heldigvis har vi stadig masser af gode ferieoplevelser i vente, og så er det egentlig også helt rart at komme hjem og nyde roen - og få sovet lidt ud...

 

Sverige, here we go!

 

Tøj, myggenet, fiskegrej, tøj, bøger, blade, hækletøj, legetøj, vanddunke, kort, spil... Der begynder at blive styr på det.
Kufferter pakkes, blomster vandes, katte fodres, de sidste ærinder løbes, snart er vi klar til afgang. I eftermiddag hedder det destination Slagelse, hvor vi mødes med en stor del af familien. I morgen følges vi til destination Sverige, og nu kan det kun gå for langsomt!
Ha' en fantastisk uge!

På tur med Damen

 

Vi har fået ny GPS - Damen i Kassen, i daglig omtale bare Damen.

I dag ledte hun mig fra Odder til Herning - og sikke en tur! Jeg har med garanti aldrig kørt den vej før. Hun fandt de mindste veje, hun overhovedet kunne opsnuse mellem Odder og Herning, og jeg fik efterhånden mistanke til, at den måtte være indstillet til korteste og ikke hurtigste vej. Men sikke landskaber, hun kunne finde. Det var virkelig Danmark, når det er dejligst. Jeg begyndte i starten at blive lidt nervøs ved tanken om at skulle guides gennem Sverige af hende - men på den anden side - hvis hun virkelig var indstillet til at finde den mest naturskønne vej, kunne det da blive en fantastisk tur.

Min mistanke om, at Damen var indstillet til korteste vej blev bekræftet, da jeg begyndte at lægge mærke til, at hun ofte ville venstre om midterrabatter og heller, og da hun tilmed ville venstre rundt i en rundkørsel, var jeg ved at klaske mig på lårene af grin. Der gik noget af en prås op for mig, da jeg kom hjem og delte mine oplevelser med Brian, og han kom i tanker om, at han, sidst han brugte den, havde indstillet den til Spadsererute! Og han undrede sig noget over, at der ikke havde ringet nogle klokker hos mig, når Damen lagde ud med at mene, at turen fra Odder til Herning ville tage omkring 8 timer! Ja, hvad kan jeg sige... Jeg havde jo ikke læst brugsanvisningen endnu... ;o)

 

PS. Billederne er taget med min nye mobil - derfor den dårlige kvalitet, men dog bedre end ingen billeder... :o)

Snart får vi gæster

 

Tiden flyver afsted, men vi hygger os!
Med venner, ture i svømmehal og bibliotek og en smule arbejde.

Om lidt får vi gæster, og vi er klar. Nogle vil måske mene, at jeg er gået fast i en rille, hvad det kulinariske angår - rabarbermazerinerne må stå for skud igen, men det er helt i orden med mig!

 

Nu er det snart...

 

Vi læser og suger til os - om dybe skove og spejlblanke søer så langt øjet rækker. Om bævere, elge og fiskeørne. Om fantastiske udsigter. Om kanaler, sluser, broer og klippekløfter. Om små, hyggelige byer. Om Sveriges sydligste vildmark, ældgamle mindesmærker, naturreservater og meget, meget mere.

Brian "pratar svenska", tjekker GPS'en og bestiller myggenet. Jeg bestiller kattepasning, vasker tøj og skriver lange lister.

Om mindre end en uge står et stort feriehus klart til os og hele min store, dejlige og skøre familie lige ved Sveriges største sø, Vänern. Og vi glæder os!

Museumsbesøg

 

I sommerperioden, hvor der er lidt mere luft i kalenderen, nyder vi at tage på små ture rundt i landskabet og udvide vores horisont med lidt skøn natur, kultur, eller hvad vi nu finder på.

Turen i dag var ret kort, for selvom vi har Herning Kunstmuseum næsten i baghaven, har vi ikke været der endnu, og det måtte der rådes bod på.

Kunstmuseet har til huse i den tidligere skjortefabrik, Angligården, der er cirkelformet og set fra luften tegner et lille a. Den utraditionelle udformning blev bl.a. valgt for at kunne give plads til et stort kunstværk inde i gården, og Hernings stolthed, cobramaleren Carl-Henning Pedersen (1913-2007) fik opgaven at udsmykke den godt 220 meter lange og 5 meter høje mur, hvor han lavede den keramiske frise "Fantasiens Leg om Livets Hjul", som breder sig over 1400 store glaserede stentøjsfliser - et imponerende værk.

 

Børnene afprøvede det imponerende ekko, der var i gården og benyttede lejligheden til at løbe lidt af krudtet af sig på den kæmpe græsplæne, efter at have betragtet udstillingen inde i museet.

 

Derefter gik vi ind i Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, som ligger lige ved siden af og også er beklædt med Carl-Henning Pedersens keramiske friser, hvor vi så værker af både Carl-Henning Pedersen og hans kone Else Alfelt (1919-1974), der også var cobramaler. Der var også billeder af Pedersens udsmykning af Ribe Domkirke, der dengang var anledning til en ophedet debat - hvilket jeg egentlig godt kan forstå.

 

Besøget var tilstrækkeligt langt, til at vi kunne nyde de mange værker og snakke med børnene om motiver og nærstudere malerteknikker og farveleg sammen med dem, men vi kunne også tydeligt mærke, når de havde fået nok - og det er også helt i orden - der er trods alt grænser for, hvor interessant cobrakunst kan være for en 6- eller 10-årig.

 

Midt i rundkørslen ved vejen til museumsområdet troner Obelisken, som blev rejst i 2003, hvor den markerede kunstnerens 90 års fødselsdag.

 

Dagens udflugt sluttede med et sving omkring bageren, hvor børnene valgte sig en kæmpe hjemmelavet flødebolle hver og Brian et stykke kiksekage. Jeg smagte lidt af flødebollernes bund (en hel kage i sig selv!), og sammen med en masse lækkert frugt var det rigeligt for mig i dag :o)

 

Lørdagsaktiviteter

 

Jeg har sovet længe i dag - hele ti timer blev det til!

Og nu er jeg frisk som en havørn.

Freja (som forøvrigt har helt fint igen) og jeg har ryddet op i de endeløse bunker på værelset. Sorteret og smidt ud. Genfundet gulvet!

Derefter støvsuget det genfundne gulv.

Og vasket tøj.

Nu er det tid til en ananaspause, og så står den på aftørring og mere sortering.

Det er skønt at have tid til at komme til bunds!
Og senere venter Brian med pandekager - dejlige lørdag!

Specialhuset

 

Efter endt arbejde var der tid til et smut til den nye grønthandel - jeg blev godt nok forsynet med grøntsager i centret i går, men vi manglede en helt bestemt marmelade, som ikke fås så mange steder, nemlig en pæremarmelade med fennikelfrø fra Meyers. Pærens sødme modsvares helt perfekt af en snert af lakrids fra fennikelfrøene, og den er gået rent ind herhjemme.

 

Specialhuset, som grønthandelen hedder, ligger i den vestlige ende af gågaden i Herning, og jeg kan varmt anbefale et besøg, hvis man skulle komme på de kanter. Allerede udefra fristes man af en hyggelig torvestemning, med store parasoller, hvorunder det bugner af frugt og grønt. Indendøre fortsætter overfloden, der er et meget bredt udvalg, og også en del økologiske varer.

 

Lige inden for døren er der en lille blomsterafdeling, som kan levere mange kreative gaveidéer, og som bestyres af en blomsterdekoratør. Og længere bag i butikken er der et hav af specialiteter, lige fra Meyers forskellige lækkerier over koldpresset rapsolie og Søbogård til vandkastanier, engelske saucer og meget, meget mere. Der er en køledisk med forskellige oliven, feta og marinerede eller syltede grøntsager i løs vægt, og der er salatbar. Der er en hel væg med alskens forskellige krydderier, der er vin, friskmalet kaffe og the - og bedst af alt - det hele er til ganske rimelige priser.

 

Jeg ved godt, at det lyder, som om jeg bliver betalt for at skrive det, men jeg er ganske enkelt begejstret. Jeg bliver glad, når jeg kommer ind i en forretning, hvor jeg kan mærke, at der er kælet for kvaliteten, og jeg kan gå rundt i evigheder og studere alle de mange spændende produkter, som jeg gerne ville smage, hvis jeg havde råd. Og nej, der kom ikke mere med i posen end pæremarmeladen - denne gang...

Aldrig mere madpakker...

 

...i hvert fald ikke på denne side af sommeren. Dejligt med en tiltrængt pause! Vi voksne har godt nok ikke ferie endnu, men børnenes er skudt i gang, og de kan i næste uge nyde godt af vores mulighed for at flexe, tage børn med på arbejde og arbejde hjemmefra.

Sådan havde jeg tænkt, at dagens indlæg skulle være - kort og godt.

Men sandheden er, at billedet slet ikke er taget i dag - for der blev ingen madpakkefremstilling i dag.

Sidst på natten kom Freja ned med ondt i maven, jeg fandt havregryn til hende, men skiftede skyndsomt havregrynen ud med cola, da Freja leverede gårsdagens aftensmad ned i den spand, jeg heldigvis havde fundet frem. Nu ligger hun i sofaen med feber, en spand og cola i umiddelbar nærhed og Sommer Summarum i fjernsynet. Emil gør hende selskab, for det var ikke svært for ham at vælge mellem en fridag og en dag i SFO'en.

Og jeg har ærligt talt ikke noget imod at være hjemme lige nu, for en times morgensøvn mere faldt på et tørt sted efter sådan en nat. Ved middagstid kommer Brian hjem og overtager vagten, så jeg kan få øvet lidt.

Og sådan sluttede så Frejas børnehavetid. Lidt sådan - hovsa, det var så det... Men det ser ikke ud til at genere hende lige nu. Og i næste uge, når hun igen er fit for fight, tager vi ned og siger ordentlig farvel og tømmer hendes garderobe. Der bliver sikkert også et par besøg efter behov efter ferien, når der igen er fuld bemanding i børnehaven.

Så når omstændighederne nu er, som de er, vil vi nyde en formiddag med nattøj og morgenhår, helt nede i gear og uden program.

At sætte pris på...

 

Er 25 kr en rimelig pris for sådan en skål salat? Aftenen i går var præget af en del rygklapperi. Prismærket skiftede diskret plads fra ryg til ryg i går til stor morskab for Emil - og for os andre. Til sidst blev det diskret skubbet ind foran kameralinsen - som en morsom kommentar til alt mit knipseri... Kom ikke og sig, at han ikke har humor...

Hver sin smag

 

Til de voksne: en lækker salat af kartofler, vendt i olivenolie, citronsaft, hakket estragon, salt og peber, blandet med rucola, artiskokhjerter og oliven og til sidst sirligt pyntet med silkeskåret kyllingebryst.

Til børnene, som ikke er så meget for den slags sammenblandede mysterier: rester af lassagnen fra i går (og den var nu også god!).

Og dagens gode nyhed: der kommer nye afsnit af Spise med Price i 2009!

Skyllet igennem

 

Det har silet ned hele eftermiddagen. Jeg havde ellers planer om, at dagens indkøb skulle foretages nede i midtbyen, hvor der er kommet en ny grønthandel. Jeg havde faktisk taget kameraet med i tasken for at lave en fyldig fotoreportage her på bloggen, for den er bestemt et besøg værd, men det må vente til en anden gang. Det blev til benhård prioritering, for min påklædning var absolut ikke til regnvejr, så cykelturen skulle ikke være længere end højst nødvendigt - Emil blev hentet, og indkøbene blev i stedet gjort i centeret, som ligger på vejen hjem.

Nu sidder jeg her som en halvdruknet mus og ser ud på opklaringen, som selvfølgelig kom næsten i samme minut, som jeg satte nøglen i døren. Fuglene synger lystigt, og jeg kan endda nærmest ane et solstrejf. Og jeg nyder at mærke varmen brede sig langsomt i kroppen, mens jeg bliver mere og mere tør.

Freja er dejset om på sofaen, jeg lader hende sove lidt, for hun har snart ferie og det gør ikke noget, at rytmen bliver vendt lidt rundt. Emil er krøbet op under dynen med sin elskede Anders And - jeg har lovet ham et krus varm te, så jeg må vist hellere smutte i køkkenet.

Og hvad der mere kom i posen...

 

De sødeste slippers smuttede lige med hjem. De er lige mig! Og så kunne jeg endda nøjes med at slippe 50 kr. De er monteret og kommer til at hænge meget på mig, kan jeg mærke...

Nu skal det være

 

Jeg har været ude for at investere i dag. I mit fremtidige velbefindende, kunne man måske sige. Ikke for meget har jeg spenderet, for jeg ved ikke, hvor meget det vil blive brugt, og så falder et sommerudsalg jo ret belejligt.

Jeg har nemlig bestemt mig for at begynde at dyrke motion efter ferien. Ikke at jeg aldrig har gjort det før - jeg holder stadig fast i mine morgenøvelser, og jeg har da løbet, og Charlotte Bircow har skrålet sine "og de sidste fire - og tre - og to..." herhjemme i stuen, men det er ligesom løbet lidt ud i sandet i det sidste års tid, og nu skal der ske noget drastisk - min kondition er på et absolut nulpunkt, figuren kunne også trænge til en opstramning, og jeg har lyst til at gøre noget ved det.

Når Freja starter i skolen, har jeg pludselig en masse tid for mig selv om morgenen, inden jeg møder på arbejde, og den vil jeg (måske et par gange om ugen) spendere i svømmehallen, hvor jeg både kan svømme og træne i fitnesscenteret. Sådan et fitnesscenter har jeg aldrig sat mine ben i før - faktisk har jeg ikke ejet et par indendørs sko - det taler vist for sig selv. Men jeg er topmotiveret og meget spændt på, om det viser sig at være noget for mig - ellers er Charlotte Bircow altid klar til en tur mere...