mandag den 14. juli 2008

Nu er det snart...

 

Vi læser og suger til os - om dybe skove og spejlblanke søer så langt øjet rækker. Om bævere, elge og fiskeørne. Om fantastiske udsigter. Om kanaler, sluser, broer og klippekløfter. Om små, hyggelige byer. Om Sveriges sydligste vildmark, ældgamle mindesmærker, naturreservater og meget, meget mere.

Brian "pratar svenska", tjekker GPS'en og bestiller myggenet. Jeg bestiller kattepasning, vasker tøj og skriver lange lister.

Om mindre end en uge står et stort feriehus klart til os og hele min store, dejlige og skøre familie lige ved Sveriges største sø, Vänern. Og vi glæder os!

12 kommentarer:

  1. Åh, hvor skønt! Her har kanoturen i Sverige været en fast del af sommerprogrammet, før vi fik børn, og så snart de begge er store nok til at vi ikke skal spænde dem fast, så bliver den det igen. ;)
    Der er bare sådan en dejlig fred derovre - hvis du skal bruge en ekstra appetitvækker, så kig engang her.
    Og husk så bare, at man skal tænde bål, når man er i Sverige - og helst hver aften! ;)

    SvarSlet
  2. Tak for linket, Astrid :o)
    Jeg har aldrig været i Sverige før (kun på gennemrejse), så jeg glæder mig helt vildt :o)

    SvarSlet
  3. Så er det med at være klar, glæder mig allerede til at læse om turen.

    SvarSlet
  4. Der skal nok blive noget at læse, det lover jeg, abildjyden ;o)

    SvarSlet
  5. Lister er godt :P Håber I får en rigtig dejlig ferie ;)

    SvarSlet
  6. I kan også roligt glæde jer, for Sverige er et vidunderligt land, og jeg er sikker på, at I får en dejligt oplevelse:)

    SvarSlet
  7. Lister er nærmest uundværlige, Anette ;o) Tak for det.

    Tak, Sifka, jeg er også fuld af forventninger :o)

    SvarSlet
  8. Der er så dejligt i det sydlige Sverige. Jeg kan anbefale en tur mod Fjällbacka, -der hvor forfatteren Camilla Läckberg skriver om i sin bog, der er skønt :-)
    Det er der nu rigtig mange steder i Sverige der er

    SvarSlet
  9. Tak for anbefalingen, valdemarsro. Jeg er ikke lige inde i, hvor det ligger i forhold til, hvor vi skal opholde os, men det er altid godt med gode idéer :o)

    SvarSlet
  10. Det er så skænt et ladn. Og husker Vänern fra jeg var barn... Det er mange år siden, men der er sikkert ikke blevet mindre skønt! :)

    SvarSlet
  11. Det kan jeg heller ikke forestille mig, Helle :o)

    SvarSlet
  12. Så er det jeres tur til at nyde roen og stilheden i Sverige. Jeg kom hjem i lørdags efter en dejlig uge deroppe, hvor jeg kom helt ned i gear netop pga. roen og stilheden. Skønt !
    Vi boede i Halland, i nærheden af Unnaryd, som er en lille by mellem Halmstad og Göteborg, bare noget længere østpå. Vi så ikke elge i det fri, men på elgsafari var vi heldige at se nogle. Vi smagte sågar elgkød, hvilket godt kan anbefales sammen med stegte kartoffelbåde, løg, kantareller, æbler og timiansauce... mhhh !
    Vi så mange steder med vilde hindbær - endda i vores egen sommerhushave, så vi guffede i os af de saftige og smagfulde bær : )

    SvarSlet