Det har silet ned hele eftermiddagen. Jeg havde ellers planer om, at dagens indkøb skulle foretages nede i midtbyen, hvor der er kommet en ny grønthandel. Jeg havde faktisk taget kameraet med i tasken for at lave en fyldig fotoreportage her på bloggen, for den er bestemt et besøg værd, men det må vente til en anden gang. Det blev til benhård prioritering, for min påklædning var absolut ikke til regnvejr, så cykelturen skulle ikke være længere end højst nødvendigt - Emil blev hentet, og indkøbene blev i stedet gjort i centeret, som ligger på vejen hjem.
Nu sidder jeg her som en halvdruknet mus og ser ud på opklaringen, som selvfølgelig kom næsten i samme minut, som jeg satte nøglen i døren. Fuglene synger lystigt, og jeg kan endda nærmest ane et solstrejf. Og jeg nyder at mærke varmen brede sig langsomt i kroppen, mens jeg bliver mere og mere tør.
Freja er dejset om på sofaen, jeg lader hende sove lidt, for hun har snart ferie og det gør ikke noget, at rytmen bliver vendt lidt rundt. Emil er krøbet op under dynen med sin elskede Anders And - jeg har lovet ham et krus varm te, så jeg må vist hellere smutte i køkkenet.
Sådan kan det gå – det gode ved regnvejret er at det nu virker frodigt og frisk... :D Du nupper bare grønthandlen en anden dag! :)
SvarSletPØJ PØJ med motionen! – er selv begyndt på løbeprogram PUST STØN!!! ;)
Det synes jeg også, er godt, når jeg sidder i tørvejr, Helle :D
SvarSletTak for det - og pøj pøj tilbage!!