Efter endt arbejde var der tid til et smut til den nye grønthandel - jeg blev godt nok forsynet med grøntsager i centret i går, men vi manglede en helt bestemt marmelade, som ikke fås så mange steder, nemlig en pæremarmelade med fennikelfrø fra Meyers. Pærens sødme modsvares helt perfekt af en snert af lakrids fra fennikelfrøene, og den er gået rent ind herhjemme.
Specialhuset, som grønthandelen hedder, ligger i den vestlige ende af gågaden i Herning, og jeg kan varmt anbefale et besøg, hvis man skulle komme på de kanter. Allerede udefra fristes man af en hyggelig torvestemning, med store parasoller, hvorunder det bugner af frugt og grønt. Indendøre fortsætter overfloden, der er et meget bredt udvalg, og også en del økologiske varer.
Lige inden for døren er der en lille blomsterafdeling, som kan levere mange kreative gaveidéer, og som bestyres af en blomsterdekoratør. Og længere bag i butikken er der et hav af specialiteter, lige fra Meyers forskellige lækkerier over koldpresset rapsolie og Søbogård til vandkastanier, engelske saucer og meget, meget mere. Der er en køledisk med forskellige oliven, feta og marinerede eller syltede grøntsager i løs vægt, og der er salatbar. Der er en hel væg med alskens forskellige krydderier, der er vin, friskmalet kaffe og the - og bedst af alt - det hele er til ganske rimelige priser.
Jeg ved godt, at det lyder, som om jeg bliver betalt for at skrive det, men jeg er ganske enkelt begejstret. Jeg bliver glad, når jeg kommer ind i en forretning, hvor jeg kan mærke, at der er kælet for kvaliteten, og jeg kan gå rundt i evigheder og studere alle de mange spændende produkter, som jeg gerne ville smage, hvis jeg havde råd. Og nej, der kom ikke mere med i posen end pæremarmeladen - denne gang...
Hold da op hvor en lækker butik! En skam jeg ikke lige kommer på de kanter.
SvarSletDen er nemlig rigtig hyggelig, den lille biks. Jeg købte en masse lækkerier, sidst jeg var der, plus en lille buttet hvid vase, jeg bare MÅTTE eje!
SvarSletDekoratøren så nærmest ud som om hun blev helt forskrækket over min iver efter at købe den, så jeg tror ikke lige hun var så vant til "kulørte" mennesker. Eller noget :-D
Ja, jeg har deværre ikke været i den skønne butik endnu, men sådan som du beskriver det hele, er den da vist et besøg værd? Er du sikker på, at du ikke får løn for din beskrivelse? ;-)
SvarSletNå, men det må bliver efter ferien :-)
Knus fra Pia
Det er det, Anette. Århus kan nu også friste med lidt af hvert :o)
SvarSletHa ha, Anita :D Så har hun fået udvidet sin horisont ;o) Det er mit indtryk, at der generelt ikke er så mange "kulørte" mennesker i Herning.
Du må helt sikkert derned en dag, Pia - og nej, jeg får desværre ikke noget for det... Rigtig god ferie!
Øjj... Hvor ser den butik hyggelig ud - men også lidt dyr !
SvarSletJeg kunne også sagtens få et godt stykke tid til at gå derinde og kigge og snuse... : )
Det er da en heldig og dygtig grønthandler som får så god omtale.
SvarSletJeg har live været på ferie i Herning og synes at jeg ville opleve butikken, og den er unik.
Tillykke med den, - I der bor i Herning
Hilsen
Ole fra Hillerød
PS.: vi kørte efter CHP museet, - og det var også en stor oplevelse ;-)
ekstra PS.:
SvarSletVi nåede at se CHP museet, delte os i tekstilforum og Foto museet, var fælles hos den i denne blog anbefalede grøntbutik, - og fik kaffe et hyggeligt sted på et hjørne, - ikke så langt fra grønthandleren, - og sluttede af med efter kaffen at knalde en vase i cafeen da fruen kom til at skubbetil et bord, - så det blev helt igennem en super dag med flere uforglemmelige oplevelser ;-)
Herning er en dejlig by, - og vi vil godt komme igen, - og så have lidt bedre tid til at opleve, - også grønthandleren med alle de "spisende" smagende kunder og den fine specialbutik
Hilsen
Ole og Grethe fra Hillerød
Helle, den er faktisk ikke så dyr endda - specialiteterne koster selvfølgelig, som de plejer, men grøntsagerne er faktisk temmeligt billige..
SvarSletOle og Grethe, det er dejligt at høre om alle jeres gode oplevelser i Herning :o)