Blue monday

 

Jeg er lidt i det melankolske hjørne i dag - ikke noget alvorligt, bare en snert af melankoli. Regnen vælter ned med mellemrum, her er mørkt som på den mørkeste vinterdag, og jeg tænder et par stearinlys til min frokost. I det næste øjeblik klarer det op, og solen bryder frem i et par minutter for derefter at gemme sig igen.

Jeg tror, melankolien skyldes træthed - jeg bliver ved med at være træt, men kan paradoksalt nok stadig ikke rigtigt tage mig sammen til at gå i seng i ordentlig tid. Jo, én aften måske, men så er det galt igen den næste. Jeg trænger vist til ferie. Jeg glæder mig til at kunne sove længe i flere dage i træk. Og til at få luft under vingerne og komme under andre himmelstrøg. Til at være sammen med familie og venner, og til at slappe af og blive tanket op med nærvær og oplevelser. Jeg er klar! Men der er også kun halvanden uge tilbage - så mon ikke jeg kan mande mig op lidt endnu.

I mellemtiden sorterer jeg billeder. Overfører, så kameraet kan tømmes og være klar til at forevige i vildskab. Sender til fremkaldelse, så søster har lidt at fornøje sig med i den uge, vi skal være sammen. Der er i hvert fald nok at svælge i - med den høje koncentration af fester, vi har haft på det seneste er der også et skud eller to at sætte i album - det er bare lige det med at vælge ud...

Og Katie Melua spreder vellyd imens - hun formår da at lysne humøret.