Jeg har været ude for at investere i dag. I mit fremtidige velbefindende, kunne man måske sige. Ikke for meget har jeg spenderet, for jeg ved ikke, hvor meget det vil blive brugt, og så falder et sommerudsalg jo ret belejligt.
Jeg har nemlig bestemt mig for at begynde at dyrke motion efter ferien. Ikke at jeg aldrig har gjort det før - jeg holder stadig fast i mine morgenøvelser, og jeg har da løbet, og Charlotte Bircow har skrålet sine "og de sidste fire - og tre - og to..." herhjemme i stuen, men det er ligesom løbet lidt ud i sandet i det sidste års tid, og nu skal der ske noget drastisk - min kondition er på et absolut nulpunkt, figuren kunne også trænge til en opstramning, og jeg har lyst til at gøre noget ved det.
Når Freja starter i skolen, har jeg pludselig en masse tid for mig selv om morgenen, inden jeg møder på arbejde, og den vil jeg (måske et par gange om ugen) spendere i svømmehallen, hvor jeg både kan svømme og træne i fitnesscenteret. Sådan et fitnesscenter har jeg aldrig sat mine ben i før - faktisk har jeg ikke ejet et par indendørs sko - det taler vist for sig selv. Men jeg er topmotiveret og meget spændt på, om det viser sig at være noget for mig - ellers er Charlotte Bircow altid klar til en tur mere...
Det lyder da rigtig godt, Annette - tillykke med din beslutning! Jeg har også holdt godt 3 måneders pause fra fitnesscentret, men er i løbet af de sidste par uger kommet i gang igen... og det er bare rigtig dejligt : )
SvarSletUdover at gøre noget ved konditionen og opstramning af figuren, får man faktisk også meget energi af at gå i fitnesscentret. Så det kan varmt anbefales! Og kombineret med svømning... det lyder som en rigtig god sammensætning i mine ører : )
Jeg glæder mig også, Helle - og håber også at få mere energi af det, det kunne være en rigtig dejlig sidegevinst.
SvarSlet