tirsdag den 8. juli 2008

Til eftertanke

 

Hvert år køber jeg en lille broderikalender, sådan en med en side til hver dag, som man rykker af, når en ny dag oprinder. Den har ikke noget praktisk formål som sådan, jeg kunne såmænd nok godt holde styr på dagene uden, men den har en stor grad af hyggeværdi for mig - ja sådan er jeg så sær.

På kalenderen står der, hvornår solen står op og går ned, og jeg kan lide hver dag at følge med i, hvordan dagen aftager eller tiltager og glædes over det. Jeg bliver også mindet om mærkedage, vigtige begivenheder som kongehusets fødselsdage og den slags.

Men det bedste af det hele er næsten, hvad der er bag på hver side. Der er et lille citat, nyt eller gammelt, lidt om månedens navn og klima, når vi går ind i en ny måned og lidt om stjernetegnene.

Der er ofte lidt stof til eftertanke i citaterne, og i dag synes jeg, det var særligt godt:
 
Min lille dreng!
Ja, han er i mit hjem mit tidsfordriv, min skæmt,
min alvorsgerning og snart min svorne ven
og snart min fjende;
han er min hofmand, krigsmand, statsråd, alt!
Han gør en julidag kort som december.
Og med sit barnelune spreder han de tanker,
der vil gøre blodet tykt.

Shakespeare 1564-1616

Ingen kommentarer:

Send en kommentar