Godt Nytår!

 

Hele hytten er støvsuget, Brian er (igen) sendt i byen efter de sidste småtterier, og vi kan snart erklære os klar til i aften. Freja har forvandlet sig til en lille husalf, der arrangerer puderne i sofaen, pynten på sofabordet, i vindueskarmen osv. Indimellem kalder hun mig hid, så jeg kan se, hvor fint, hun har arrangeret det. Det er så hyggeligt at se, hvordan hun går op i forberedelserne og selv tager initiativ til at ordne det, hun synes, trænger til en kærlig hånd.

Vi får besøg fra København. Vores gode venner, som vi også var på sommerferie sammen med, kommer for at fejre årsskiftet sammen med os, og vi glæder os.

Menuen er på plads. Gæsterne står for forretten, og jeg har hørt en fugl synge om noget laksemousse, der lyder rigtig lækkert.

Til hovedret skal vi have vildsvinekølle med kartoffelgratin (kartoffeltern i æggemasse), bagte rødløg, bagte forårsløg med timian og akaciehonning, brasserede svampe og frisk salat med appelsiner og solsikkefrø.

Desserten er kold melonsuppe med chilicoulis, vanilleis og lidt friske bær.

Uhm, det skal nok blive godt.

Senere kan vi mæske os i vores venners hjemmelavede kransekage, måske lidt julesmåkager og konfekt, hvis vi gider (vi har bunker af det!), og så den obligatoriske rejemad engang ud på natten. Det er sikkert ikke sulten, der trykker, når vi når dertil, men en rejemad kan man jo altid klemme ned ;o)

Jeg vil ønske en rigtig god aften, og et godt og lykkebringende nytår til jer alle!

Det er snart!

 

Der hygges igennem!
Og hækles på livet løs... Jeg er ganske få striber fra målet, og så er det pludseligt blevet sjovt igen!
Men nu må jeg vist hellere se dyner - skulle jo gerne være frisk i morgen...

Dejlige gaver fra børnene

 

Der stod et par og ventede på os, da vi kom hjem i går. De havde vist ikke været langt omkring, mens vi havde været væk, men stod pænt på klaveret, hvor vi havde sat dem, langt væk fra nysgerrige kattepoter.

 

Disse to skønne figurer fik vi af børnene i julegave - englen har Emil lavet af en gammel lampeskærm med et hoved af metaltråd, beklædt med sølvpapir, hvorefter hele herligheden er malet.

Freja har lavet den første af de hellige tre konger i gips, som hun har malet, pyntet med stof og en fin kongekrone.

Vi går og finder os tilrette herhjemme, pakker ud, vasker tøj, skriver indkøbsliste og prøver at blive klar til at få gæster om lidt. De overlever nok, at huset ikke er shinet op, for vi bliver nødt til at tage tingene i et tempo, vi kan holde ud, og det vigtigste er jo, at vi hygger os sammen.

Brian er sendt i byen, om lidt kommer han hjem med alt, hvad der skal til for at vi kommer helskindet igennem de næste par dage - imens vil jeg fjerne det værste rod, mon ikke lidt julemusik vil hjælpe på oprydningen...

Hjemme bedst

 

Vi har haft nogle skønne dage og nydt at være sammen med både den ene og den anden familie. Men hvor er det nu også skønt at være hjemme igen, kan jeg mærke!

Vi er lige landede, og huset er lige så varmt, julepyntet og hyggeligt, som da vi forlod det. Og sådan får det lov at være en lille uge endnu. Jeg er slet ikke klar til at pille stadsen ned, og det har heller ingen hast - der er jo ikke helligtrekonger endnu...

Børnene er henholdsvist båret og gået halvsovende ind i deres egne, velkendte senge, efter at have givet kattene et klap med på vejen. De - kattene - giver den varmeste velkomst, man kan ønske sig, løber os i møde, når vi slæber ind fra bilen, og kan slet ikke få kæl nok.

Der er flere feriedage i posen, der er meget mere hygge sammen med familie og venner, og jeg kan endnu engang konkludere, at ude er rigtigt godt, men hjemme er nu engang bedst!

 

Ih, hvor vi hygger os!

 

Vores gæster er lige taget hjem, opvaskemaskinen snurrer for jeg-ved-ikke-hvilken-gang, børnene hygger sig i juletræets skær, Freja med de nye dukker og ponyer, og Emil med sin nye mobiltelefon (hans strålende øjne, da han åbnede gaven, var det hele værd!), og jeg tager mig lige en stille stund i blogland.

Det hele er bare gået så godt! Julemiddagen var lækker og overdådig - det var dejligt at have sin mor ved hånden til at give god råd til sovsen, der var masser af hjælpende hænder, og jeg var faktisk overhovedet ikke stresset, da jeg kom hjem efter eftermiddagens gudstjenester og skulle lægge sidste hånd på ænderne, der havde hygget sig i ovnen hele dagen (og alt det andet). Det var bare spændende og hyggeligt, og blev skindet ikke sprødt eller sovsen ikke perfekt, gik det såmænd også nok alligevel - det vigtigste var, at vi hyggede os. Og hvor var det dejligt at opleve, at jeg kunne tage det så afslappet!

Flere af mine søskende har været forbi, både i dag og i går - og i morgen, når jeg er færdig med årets sidste gudstjeneste, har jeg en række fridage, og vi tager en tur østpå, først til svigerfamilien, og senere til min far og hans kone, så der er masser af hygge og familiesamvær på programmet endnu.

Vores første jul hjemme er lige, som vi kunne ønske os den - og jeg sidder bare og nyder, at livet er skønt og ufatteligt rigt!

 

Og PS. Min gave fra Brian er helt fantastisk dejlig, men det er jo ikke til at fotografere i den belysning - men jeg kan sige så meget, som at han er gået helt amok på Nordhjem.dk i smykker, halstørklæde med meget mere - og så lige mine første Addi rundpinde - og som altid i en helt fantastisk kreativ indpakning! Jeg kan da kun være tilfreds med den mand!

 

Juleaftensdag - mens vi venter på gæsterne...

Glædelig jul!

 

De allersidste julegaver er pakket ind, Brians og børnenes. Vi har kysset godnat, inden han med tape, saks og hemmelighedsfuld mine gik afsides, og jeg går til ro om et øjeblik.

Juletræet blev pyntet i eftermiddags, da min arbejdsdag omsider var færdig. Børnene og jeg hygger os altid sådan med det, de finder frem og hænger på, jeg sørger for at fordele lidt, og hænger lidt på i toppen, så det hele ikke lander i børnehøjde. Imens snakker vi om, hvorfor vi fejrer jul, og hvad pynten symboliserer - stjerner, engle, hjerter, flag osv. En skøn tradition, og børnene glæder sig altid, til træet skal pyntes. Pynten er, som så meget andet af vores julepynt, en god blanding af købt og hjemmelavet, nyt og gammelt, forskellige farver og ikke meget mode over det - lige som det skal være!

Jeg elsker vores juletræ, og jeg glæder mig, til det i morgen skal tændes. Lyskæden har kortvarigt været tændt for at sikre, at den virker - men det er først i morgen aften, der sådan rigtigt kommer lys i træet.

Her dufter dejligt af gran, huset skinner, og jeg sidder og nyder, at vi kom så langt. I morgen mangler bare den sidste oprydning og madlavning, inden jeg gør mig klar og tager i kirken først på eftermiddagen, og så vil vi glæde os til at modtage vores gæster og bare nyde at være sammen og hygge os med hinanden og alle traditionerne, der nok er gamle, men nye i vores hjem. Vores første jul i eget hjem. Det skal nok blive godt.

Rigtig glædelig jul til jer alle!

Tænk, at det stadig findes...

 

- legetøjet, der kan få børnene (og mig selv med) til at glemme tid og sted.

Det er ikke altid, der skal så meget til.

 

I sokken lå for 9 kr. (!) 3D puzzle fra Søstrene Grene, og i en hel time, tænkte de hverken på Morgenhår eller computerspil - fantastisk!

Rødkålen er klar

 

Dagen har været lang, først på arbejdet med masser af skolebørn i kirken og forberedelse til alle julens gudstjenester, dernæst herhjemme med noget af alt det, der skal til for at blive klar til den stundende højtid/jul.

Men vi tager det i små bidder, går frem efter listen, og den hjælper mig rigtig meget, kan jeg mærke. Jeg behøver ikke at forholde mig lige nu til det, jeg skal gøre i morgen, eller til det, Brian skal gøre, og det er rart.

Jeg havde sådan en lyst til at forsøge mig med hjemmelavet rødkål til anden, og vi slog to fluer med et smæk og lavede en ordentlig skudefuld i dag, der kunne gøre aftensmaden sammen med frikadeller og rugbrød - og så skulle der også være nok til både juleaften og frokosten juledag.

 

Opskriften har jeg fra Meyer, som delte den i et radioprogram et af de foregående år.

1 rødkålshovede snittes og steges i et par teskefulde andefedt - det havde jeg ikke endnu, så jeg brugte smør. Når det er faldet lidt sammen, tilsættes 4 knuste allehånde, 2 kanelstænger, 4 laurbærblade, 1 tsk kommen, 2 dl æblecidereddike, 4 dl æblemost, 6 spsk sukker, salt og peber.

Det simrer i et par timer og smages til. Og den kom igennem censuren, både hos gemalen og mig selv. Den er noget mere kompleks i smagen end den færdigkøbte (selvfølgelig, kunne man sige), og så er jeg vild med tanken om at have lavet den selv.

Julen står for døren

 

Disse kugler er min yndlingsjulepynt. De bliver nænsomt pakket ned hvert år, for til næste jul at blive pakket ud med stor gensynsglæde, pyntet med lidt ene eller buksbom og hængt op i lysekronen, hvor de har deres faste plads. Lysekronen er forøvrigt grunden til, at jeg har svært ved at se os selv bo i et parcelhus med lavt til loftet, men det er en helt anden historie.

Julen nærmer sig med raske skridt, og jeg kan godt mærke, at hvis ikke jeg passer på mig selv, stiger mit stressniveau med. Jeg ved godt, at der i virkeligheden ikke skal meget til at gøre en god jul, men der er alligevel så meget, jeg gerne vil nå. I går satte vi os ned sammen, Brian og jeg, og skrev en lang liste, prioriterede den og fordelte gøremålene på de tilbageværende dage. Det hjalp!

I dag har vi været til julegudstjeneste i valgmenigheden - en skøn gudstjeneste, og det var dejligt at have muligheden for at ønske glædelig jul til alle de skønne venner, vi har der.

Jeg har lige lavet kiksekagen (faktisk mit livs første, men den har været fast bestanddel i min barndoms jul, og SKAL med), og vi har hygget os med et spil Århusspil, alle fire sammen. På listen står der nemlig også, at vi skal huske at være der for børnene - og at vi skal huske at kysse! Bare lige for, at vi ikke glemmer hinanden i al juletravlheden!

De søde sager...

 

Mens vinden har hylet og blæsten har raset udenfor, har vi siddet trygt og lunt indendøre og hygget os med den årlige konfektfremstilling. Der er stærke traditioner omkring vores julekonfekt, mange af slagsene laver vi, som vi hver især husker dem fra vores barndomshjem, lidt nyt er kommet til, og med en god portion fantasi, har vi en god blanding af lidt af hvert.

 

Jeg plejer at stå for det klassiske, brun/hvide konfekt, med marcipan, nougat, mandler og nødder, mens Brian plejer at slå sig løs i forskellige farver og figurer, den ene mere kreativ end den anden. Efterhånden som børnene er blevet ældre, følger de trop, og udvalget strækker sig lige fra snemænd, nissehuer, juletræer og kirker til krybben med Jesus-barnet, julemiddagen, serveret på en marcipantallerken og (selvfølgelig) en enkelt tank.

 

Aahh, fredag!

 

Jeg sidder bare lige og nyder livet, i morgen har jeg fri (den eneste i løbet af næste uge), og lige nu vælger jeg at glemme de alenlange lister og bare være. Sammen med DR's juleshow, en kop kaffe og lidt mørk chokolade. Det kan jeg lige klare...

Rigtig god weekend!

Alle julegaver er i hus!

 

Det var skønt at komme så langt!
Spisebordet er fyldt med gaver, indpakningspapir og gran, jeg har snart styr på alle pakker, og så kan julen (næsten) bare komme an.

Vi er mange i min familie, og vi har ikke lyst til at stoppe med at give hinanden gaver, selvom det efterhånden har udviklet sig til en ret omstændelig affære at købe gaver til alle. Så i år prøver vi en ny ordning. Vi giver sammen til alle - på den måde, at vi laver en konvolut til hver. Når vi så mødes 1. søndag i advent-weekenden, har vi aftalte penge med til alle konvolutter. Når alle har puttet det i konvolutterne, de ønsker at give (det behøver ikke at være det samme beløb), deles konvolutterne tilfældigt ud. Genialt! Jeg har haft en helt anden ro på, end jeg plejer - har kunnet koncentrere mig om dem, jeg har fået tildelt, og har tilmed et så tilpas stort beløb at gøre med, at det er nemt at finde noget brugbart.

Emil havde julegaver med hjem fra skole i dag - det var jo egentlig meningen, de skulle gemmes til juleaften, men når man har gjort sig umage med en ting, man glæder sig til at give, kan det være svært at vente så længe. Emil syntes, der var en rigtig god anledning i dag, så han fik lov at give sin ene gave. Og hvor er han herlig, nissen, som Emil har filtet og syet hue til - jeg synes, det er skønt, at de har muligheden for at lave ting, som er lækre og flotte. Det er ikke ligesom de skæve pap- og lerting, jeg lavede, da jeg gik i skole.

 

Jødekager

 

Hvor er det smart, at man kan fordele småkagebagningen over flere dage. For i går var det et lille og ret overskueligt projekt at røre en dej, pakke rullen ind og sætte den i køleskabet.

Og i dag var det også hurtigt klaret at skære rullen i tynde skiver, smække dem på en plade, stryge dem med lidt æg og drysse med lidt pynt.

Vupti, så har man masser af jødekager til dåsen. Opskriften er fra mit gamle klenodie - Tørsleff's, Den blå bagebog, og den kan også findes lige her.

Og dermed er al julebagningen klaret. Se, det var da ét flueben...

Alt hvad hjertet kan begære...

 

Når man nu har en arbejdsplads, der ikke gør i julegaver til de ansatte, er det da skønt, at gemalen i dag kom hjem med en gave fra sin arbejdsplads. Og hvilken gave! Den kan nemlig deles :o)

Et sandt overflødighedshorn af vin, specialøl, chokolader, karameller, forskellige slags kaffe og the, og ikke mindst - spændende marmelader, valnøddedressing, biscotti, oliventapenade og artiskokcreme. Alt sådan noget, jeg af hensyn til privatøkonomien plejer at nøjes med at drømme om. Og alt sammen i den fineste kvalitet. Sikke vi skal smovse! Uhm...

Snøøøft

 

Det var egentlig svømmedag i dag, men jeg skal vist ikke svømme nogen steder i min tilstand. Øv. Så jeg pakker mig ind i tykker trøjer og tørklæder og drikker ingefærte. I går prøvede jeg med nelliker i. Det gjorde overhovedet ingen forskel, for lugtesans er der ingen af, og dermed er det ret begrænset, hvad smagsløgene kan skelne. Det sætter dog også sin naturlige begrænsning for småspiseriet - for hvad er der ved det, hvis jeg ingenting kan smage. Der er (næsten) ikke noget så skidt, at det ikke er godt for noget.

Bytur med englebørnene

 

Jeg har været i byen med mine to englebasser i dag. Freja har dåbsdag, dvs. det er datoen for hendes dåb for syv år siden, og traditionen tro fejrer vi den med en tur til boghandleren, hvor hun selv må vælge sin boggave. Aftalen er bare, at det skal være en rigtig bog. Ikke malebog, dagbog osv.

Som altid kastede hun sig over alle bling-bling-bøgerne. De lyserøde, dem med pop-op, lydeffekter osv., mens jeg forgæves viste hende det store udvalg af klassikere, dem med langtidsholdbar gods i.

Det lykkedes mig dog til sidst at henlede hendes opmærksomhed på en bog, der kunne gøre os begge glade og tilfredse - Barbapapa er efter min mening en genistreg, fyldt med underfundighed og enkel i både streg og fortælling. Jeg kan huske dem fra min barndom og elsker dem endnu. Havde hun holdt fast i sin Disney-pop-up, havde hun selvfølgelig fået den, men det passer mig nu helt fint, at valget faldt på noget, jeg også kan holde ud at læse højt igen og igen.

Da vi var færdige i boghandelen var det tid for Emils trommeundervisning - vi havde snakket om, hvordan han skulle komme fra gågaden til musikskolen, så det klarede han helt selv. Jeg sendte ham afsted med en vis blanding af hjertet i halsen og tillid til at han selvfølgelig nok skulle klare det og passe godt på, men jeg har stadig lidt svært ved at forstå, at han er blevet så stor.

Freja og jeg brugte tiden imens til en lille tøsetur på café, hvor var det hyggeligt, og jeg kunne mærke, hvordan hun voksede ved at sidde der, bare os to. Det bliver bestemt ikke sidste gang, vi tager sådan en tøsetur, hvis det står til mig.

Julevimpler

 

Jeg fandt den skønne guirlande hos Liselotte sidste år, printede den ud og fik alle de små ruder klippet ud. Så var julen pludselig ovre, før jeg fik set mig om, og stadset blev pakket væk. Da det blev fundet frem igen, var gensynsglæden stor, da jeg faldt over alle de skønne mønstre og farver. Nu sidder jeg og klistrer, så med lidt held bliver guirlanden færdig i år - måske får jeg den endda op at hænge, så jeg kan nyde den indtil den skal pakkes væk igen.

Tusind tak, Liselotte, fordi du deler ud af al din rigdom!

Håber det virker...

 

Ah, ingefærte er godt mod en værkende hals. Jeg er, som så mange andre, bukket under for en galopperende forkølelse med ondt i halsen, og fik det råd at koge vand med ingefærstykker i. Faktisk smager det rigtig godt - med lidt mælk og kanelsukker minder det om chaite, og det er bestemt ikke ringe - så håber jeg, at det også hjælper på halsen.

 

I går havde vores venner hjemmebagte pebernødder med i det smukkeste kræmmerhus, som er mere end den halve fornøjelse - og pebernødderne er det perfekte følgeskab til min tilsnigelse af en chaite, uhm.

Træet er købt

 

Eftermiddagen er tilbragt i familiens skød på Øster Skovgård i Snejbjerg, som efterhånden er et tilløbsstykke af et juletræssalg. Det er ved at være traditionen, at vi køber årets træ derude, og vi var sjovt nok ikke de eneste, der havde fået den idé. Heldigvis havde de udvidet, så kapaciteten var, omend ikke stor nok, så noget større end tidligere. Udover juletræer har de alt, hvad hjertet kan begære i hjemmelavede stearinlys og klassisk julepynt - masser af nisser og glaskugler (der kom nu ikke noget af den slags i vores kurv, men det er jo meget sjovt at kigge) - og så er der julestue i den nyrenoverede lade med æbleskiver, vafler, gløgg mm., så vi slog os ned og nød godterne og stemningen i den julepyntede lade.
 

Men den største attraktion er nu killingerne. Der plejer hvert år at være et kuld killinger, der ligger og hygger sig i en (pap)kasse ved (betalings-)kassen - i år var der kun en, men det var også nok for børnene, der selvfølgelig smeltede helt væk ved synet.

 

Og vi blev enige om et træ, der var om ikke perfekt, så i hvert fald godt nok. Vi skal fejre jul hjemme for første gang, og da vores stue ikke hører blandt de største, er det egentlig lidt spændende at skulle finde plads til ikke bare et træ (for det plejer vi også at have) - men et træ, der rent faktisk skal stå, så man kan gå rundt om det. Nå, men vi fandt da et træ, ikke alt for stort, og så må vi se, hvordan det fylder i rummet - det skal jo nok gå på den ene eller den anden måde.

Once in Royal David's City

 

Køkkenskriverne

 

Jeg er gået helt amok i køkkenet her i formiddag. I går fik jeg rørt dejen til klejnerne - og til en gang grovboller, for fryseren var løbet tør, og groft skal der til i denne søde og fede juletid.

Så jeg fik smækket et ordentligt læs boller i ovnen - og rørte også lige en dej til brød til aftensmaden, det er jo både billigt og let, og det fryder mig at kunne lave det selv.

 

Freja og jeg har nu stået og hygget os med klejnedejen. Jeg vred klejner til den helt store guldmedalje, og Freja lavede kringler, kranse, snegle, og hvad fantasien ellers var til, og imens stod vi og fjollede om kringler og klejner, om frysere, der spiser al vores mad og meget mere. "Sikke vi julefjoller", sagde Freja, "ja, det kalder jeg det altså, når vi fjoller i december".

Emil kom forbi og lavede et enkelt maskingevær, inden han smuttede til børnefødselsdag.

Choir of Kings College, Cambridge leverer julestemning for alle pengene. Det er engelsk korsang, når det er bedst - christmas carols med lyse drengesopraner, orgelbrus og masser af trompet - det skal til, før det rigtigt er jul her.

Nu står klejnerne og hygger sig i køleskabet, mens vi tager os en frokostpause. Bagefter tænder jeg op under palminen, og spreder klejneduft i hele huset.

 

Vores klejner er små og sprøde - det er min favorit, og opskriften får I også lige med:

500 g mel

125 g margarine

175 g sukker

revet skal af ½ citron

3 æg

3 spsk fløde

Margarinen smuldres i melet. Sukker og citronskal blandes i, og dejen æltes sammen med æg og fløde. Hviler koldt i mindst et par timer, inden den udrulles tyndt med en kagerulle og udskæres. Vrides og koges i mindst 500 g palmin. Pas på ikke at komme for meget mel på klejnerne, da palminen så let bliver sort. Palminen skal have en forholdsvist høj temperatur under kogningen, derfor skal man heller ikke have for mange klejner i palminen ad gangen.

Klejnerne lægges på fedtsugende papir efter kogningen, og kan pakkes i dåser, når de er helt kølede af.

Kvantespring

 

Tænk, hvis man bare sådan i det virkelige liv kunne springe over en dag - eller måske udsætte den og brænde den af senere...

Det giver jo helt nye dimensioner, men vist uanede konsekvenser...

En tiltrængt weekend står for døren

 

Arbejdsdagen, som jeg havde tænkt, skulle være rigtig kort i dag, blev ved at trække ud med tidskrævende kontorarbejde - så julegaverne, jeg ikke fik købt i mandags, blev stadig ikke købt. Det må blive i næste uge - der er jo tid endnu - men nu synes jeg snart, jeg trænger til lidt luft. Heldigvis har jeg ikke andre planer i aften end dem, der inkluderer en sofa, og i morgen står den på masser af julehygge. Juletræskøb, klejnekogning og gode venner, der kommer på besøg, når mørket falder på. Ahh, det er vist lige, hvad jeg trænger til.

Et lille stykke Rusland

 

Når en i forvejen fyldt hverdag får lidt ekstra oven i hatten i form af juleandagter, koncerter, gaveindkøb i et ledigt øjeblik osv., så er der ikke meget luft tilbage, og hvis ikke det kun var en overgang, ville jeg slå bremserne i, for det holdt jeg (og familien) ikke til i længden. Men det er heldigvis kun en overgang, og allerede efter i dag begynder det at lette, når de faste ting som f.eks. korprøver går på juleferie. Så står det mere og mere i julehyggens tegn, og det passer mig fint.

På trods af travlheden valgte jeg i aftes at tage til julekoncert i en nabokirke, da minikoncerten med mit eget kor på sygehuset var overstået. Jeg vævede frem og tilbage og kunne ikke bestemme mig for, om det var koncerten eller sofaen, der skulle vinde slaget - men det blev julekoncerten, der vandt, og det fortrød jeg ikke! Musikken var skøn, og det var dejligt for en gangs skyld bare at læne sig tilbage og blive fyldt på. I en tid, hvor jeg er meget på og skal levere varen, er det ekstra dejligt bare at nyde og lade sig inspirere.

Til koncerten mødte jeg min russiske kollega - hun har boet i Danmark i en del år, men er selvfølgelig stadig stærkt knyttet til sit hjemland. Jeg sagde ja tak til en kop kaffe hjemme hos hende og nød at høre hende fortælle vidt og bredt om Rusland, hendes opvækst og hvordan hun kom til Danmark.

 

Og så fik jeg en dejlig gave - disse to skeer er traditionelt, russisk håndværk, som har utrolig stor værdi i Rusland - og nu også for mig! Udsmykningen er egnsbestemt - jordbærrene er typiske for den egn, min kollega kommer fra - andre steder kan det være andre bær, bladene kan se anderledes ud osv. Skeerne bruges også til folkemusik - hun prøvede at forklare mig, hvordan man holder to skeer i en hånd med bagsiderne vendt mod hinanden og klaprer dem sammen - men det skal vist opleves...

Jeg er meget glad for skeerne - det er jo noget helt særligt, som ikke bare kan købes hvorsomhelst, og som altid vil minde mig om min russiske kollega.

Aaahh, gløgg...

 

Det gør bare livet meget skønnere!

Pebernødder i bunkevis

 

Sådan en fridag har det med at smuldre mellem fingrene på mig - den går alt for hurtigt. Eller også har jeg det med at lægge for mange planer - det sidste er ret sandsynligt.

Så gaveindkøbet blev udskudt til senere på ugen. For jeg havde lovet børnene at hente dem tidligt, så vi kunne bage pebernødder, og det løfte havde jeg selvfølgelig tænkt mig at holde.

 

Freja ville gerne have en klassekammerat med hjem, og det kunne da også lade sig gøre - så vi stod fire mand på stribe og massefabrikerede pebernødder. I bunkevis. For erfaringen siger, at de hurtigt får ben at gå på.

Pebernødder er ikke bare pebernødder, der er stor forskel, og i vores familie har vi en gammel familieopskrift, der bliver støvet af hvert år, og det skal der ikke laves om på. Nødderne hedder demoranødder (og spørg mig ikke hvorfor!) og er ikke som andre pebernødder - de er meget krydrede, og hvis man laver dem tilpas små, er de så hårde, at der er fare for skrøbelige tænder (okay, så kun næsten...). Vi kan lide dem sådan, men Brian, som har taget svigerfamiliens opskrift til sig, foretrækker dem store og bløde, så vi har indgået et kompromis sådan et sted midt i mellem, med visse naturlige udsving..

 

Familieopskriften er vist ikke mere hemmelig, end at jeg godt kan dele den ud her :o)

½ kg perlesukker

3-4 æg

½ kg mel

1 spsk nellikker

1 spsk kanel

1 tsk bagepulver

Æg og sukker røres godt. De øvrige ingredienser blandes sammen og røres i. Det hele røres sammen til en sammenhængende dej, tilsæt evt. mere mel, hvis den er for klistret.

Skæres ud i nødder (vores bliver altså ikke trillet, men skal være sådan lidt rustikke i det - hvilket også er meget nemmere) - bages ved 200 grader i 10-12 minutter.

Før-jule-mad

 

Frugt var det gennemgående tema for endnu en juleinspireret middag i går.

Æbleflæsk, lavet i ovnen og med flæsk, der er mere kød end fedt, er ikke så usund en ret endda - og så smager det fantastisk, efter min mening - og resten af familiens!

Jeg skar et løg i tynde ringe, blandede dem med en tsk olie i et fad, og smækkede 1 kg belle de boskoop æbler i både oveni. 2 spsk flydende honning og ca en spsk timianblade fra haven blev blandet sammen med æbler og løg, og det hele fik lov at varme sig ved 225 grader i en halv times tid.

Imens stegte jeg flæsk på en tør pande, ca et kvarter i alt, dryssede det med salt, og lagde det oven på æblerne, som derefter fik fem minutter ekstra i varmen - godt rugbrød blev serveret til, og alle var glade (selv børnene, som normalt ikke er så glade for rugbrød).

 

Desserten (for søndag er dessertdag her) var appelsinris. 2 dl grødris kogt op med 6 dl vand, og derefter 6 dl mælk, blev kogt til en grød, som efter afkøling blev blandet med en halv dl sukker og 3 dl fløde, pisket til skum.

Ris a la manden uden mandler blev blandet med 5 appelsiner i mindre stykker. Helt sund kan desserten jo ikke prale med at være, men den er en noget lettere og friskere variant af den traditionelle ris a la mande. Vi voksne var godt tilfredse, og børnene kunne sagtens dele en portion, for Emil ville gerne nøjes med risene, mens Freja helst ville have en appelsin.

Det lykkedes mig endda at få maden så tidligt færdig, at jeg nåede at nyde den, inden jeg skulle være i kirken til korprøve og koncert. Alt gik godt, julestemningen bredte sig, mens små og store sang det bedste, de hver især havde lært. Der er tusind ting at holde styr på sådan en aften, med musikken, der skal falde helt på plads, masser af praktiske ting, der skal huskes, og tusind spørgsmål fra korpigerne, der skal besvares med jævne mellemrum. Det er godt, det ikke er hverdag, for jeg har lige hørt, at multitasking kan forårsage demens i en tidlig alder - jeg følte mig også halvdement i går, men det meste faldt på plads, og pigerne sang smukt!

Og så er det guld værd med en fridag bagefter til at få ro på krop og sjæl - og man kan også sagtens slappe af, mens man svinger en støvsuger... ;o)

Ren magi

 

Filmen Nanny McPhee er en af de mest fantastiske børne/familiefilm, jeg nogensinde har set. Den foregår i et magisk eventyrunivers - en gammel engelsk herskabsvilla i en lille by danner de flotte kullisser, og stilen er meget a la Mary Poppins, så vidt jeg husker den fra min barndom.

Den er sjov, gribende, romantisk, fantasifuld og fabelagtig! Jeg har set den indtil flere gange - man behøver slet ikke at have børn som undskyldning for at se den. Og at Emma Thompson og Colin Firth er på rollelisten gør den bestemt ikke dårligere!

Resten af familien sad fordybet i filmen, da jeg kom hjem fra kirken, så jeg lod mig dumpe ned i sofaen og nød det sidste kvarter, inden vi satte os til frokostbordet. Nu vil vi nyde en klippe-klistre-julepynts-familiehygge-eftermiddag, inden jeg i aften skal dirigere årets traditionelle julekoncert med kirkens kor.

Det er dansk, det er dejligt

 

Menuplanen har det med at tage en skarp drejning over mod det traditionelle, danske køkken her i december måned - og i år ingen undtagelse! Der er bare en masse retter, der hører sig til, der kommer måske en smule ekstra sul på kroppen, men det retter sig efter jul, og man skal også have lidt at stå imod med, som min farmor ville sige.

Den forlorne hare er en af favoritterne, og rødkålssalaten gør sig rigtig godt til. Ned til haren kommer jeg den reneste fløde, så er der godt grundlag for en kalorierig sovs, og den smager, så englene synger.

Rødkålen snittede jeg fint, og blandede den med et par dl creme fraiche 9%, rørt med fire spiseskefulde solbærmarmelade.

Og nu vil jeg nyde den sidste stump friaften, inden det i weekenden går løs med korprøver, vennebesøg, gudstjenester og julekoncert...

Juletravlt

 

Der er tryk på hverdagen. Juletravlheden begynder at kunne mærkes, både i arbejdslivet og privat. I kirken er julen højsæson, og der jules igennem med koncerter, andagter, børnegudstjenester, skoleafslutninger med meget mere. På søndag har vi julekoncert med korene, og der er mange små praktiske opgaver i den forbindelse udover ekstra korprøver og det stressmoment, sådan en koncert er i sig selv. Jeg prøver at huske at nyde de små åndehuller, der er ind i mellem, for ellers bliver det for meget af det gode.

 

Men travlheden er på den gode måde - for jeg kan jo lide alt juleriet, al den ekstra hygge og samværet, der følger med. Og det er jo mig selv, der sætter standarden for småkagefremstilling, julebrevsskriblerier osv., så jeg skal bare lige huske ind i mellem at sætte mig ned og mærke efter, om det stadig er på den gode måde. Det er nogle gange lettere sagt end gjort, for jeg vil jo så meget - men jeg øver mig.

Og når koncerten på søndag er vel overstået, kan jeg sætte et flueben, puste ud og se fremad igen.

Gaveregn

 

De mest fantastiske gaver fik jeg til min fødselsdag.

 

Brian fandt de sødeste små pilleæsker til mig - jeg er vild med dem begge to, og det sværeste valg er, hvilken af dem jeg skal bruge til det oprindelige formål - opbevaring af panodil i min taske. Jeg tror, det bliver æsken til højre, og den anden skal vist bare ligge og gøre hverdagen lidt smukkere - et sted, hvor jeg ser den tit.

 

Jeg indrømmer blankt - jeg har aldrig brugt cykelhjelm. Og mine dårlige undskyldninger er, at jeg synes, cykelhjelme er grimme, har ikke lige fået købt en, og de klemmer forøvrigt håret fladt. Rigtig dårlig rollemodel, jeg ved det godt.

 

Det med håret må jeg leve med, for nu er det slut med dårlige undskyldninger. Jeg elsker min nye cykelhjelm, og jeg lover, at den skal blive brugt.

 

Den sidste af de tre gaver fra Brian, er min nye ven - kamerastativet. Det er allerede brugt flittigt til disse billeder, og jeg glæder mig over ikke at skulle bakse med for lidt lys, og hænder, der bare ikke kan holde et kamera i ro.

 

Af mine forældre og søskende har jeg fået i stakkevis af bøger. Der er underholdning til mange timer, og nej, hvor jeg glæder mig. Det er alle bøger, jeg længe gerne har villet læse (bortset fra Dronningeofret, som jo ikke har været på markedet så længe - men jeg sluger alt, der kommer fra Hanne-Vibeke Holst's pen!).

Jeg nød min tur til Århus i fulde drag. Et par julegaver kom der i posen, og få andre praktiske indkøb, og ellers brugte jeg bare tiden til at kigge her og der, indsnuse bylivet og stemningen, spise en lækker frokost, drikke et par kopper kaffe latte og bare nyde at være i den by, der for altid vil have en del af mit hjerte.

Men jeg overhørte fuldstændigt, at min krop prøvede at fortælle mig, at den havde fået nok. At den bare trængte til ro og søvn, og til sidst sagde den fra. Så eftertrykkeligt, at jeg midt i aftensmaden måtte lægge mig med voldsom hovedpine og kvalme. Jeg var ked af det, for det var ikke sådan, jeg havde tænkt mig at slutte min fødselsdag - men på en eller anden måde var det faktisk rart at blive tvunget til at lægge sig og sove, for det var, hvad der skulle til. I dag har jeg det meget bedre, men jeg tager den lidt med ro og nyder en lang eftermiddag herhjemme, før jeg skal på arbejde igen i aften.

Halvrund

 

Som mine søskende var så flinke at påpege, er jeg nu halvvejs mod de 70 ;o)

Jeg har haft en dejlig morgen og fået de skønneste gaver - meget mere om det senere.

Nu vil jeg smutte til Århus og bruge dagen på hygge og selvforkælelse.

Ha' en dejlig dag!