Hvor er det skønt at kunne hente blomster ind fra haven! Det gør mig virkelig glad at sidde i sofaen med udsigt til den sødeste buket - som nu er udvidet med de skønneste blå akelejer og et par purløg i blomst.
Gråvejret blev udnyttet til at få svunget støvsugeren - det var stærkt tiltrængt efter en periode med så godt vejr, at det ikke lige var de indendørs aktiviteter, der trak. Nu er der udsigt til en hyggelig aften herhjemme - børnene hygger sig med Disney sjov, og jeg hækler en stribe eller to på tæppet - det bliver ikke til timevis ad gangen, men lidt sker der da hele tiden, og jeg er nu ved at være halvvejs . Planen er, at det skal ende med at være et par meter langt.
I morgen skal vi til familiedag med Brians fars familie - en årligt tilbagevendende begivenhed, og det plejer altid at være så hyggeligt. Jeg håber, vejret vil holde tørt, for der er lagt op til masser af udendørs aktiviteter. Inden vi dukker op til formiddagskaffe hos Brians forældre i Århus, kan vi vist lige nå et smut i Ikea - gardinerne trænger hårdt til udskiftning, og lad os så se, hvad der ellers smutter med i vognen. Det plejer altid at blive til mere end planlagt...
Ikea - jeg er misundelig! Jeg elsker Ikea lige så meget som kæresten min hader Ikea ;-) Rigtig god fornøjelse.
SvarSletHa ha, Stine :o)
SvarSletVi er heldigvis enige om at kunne lide Ikea - det eneste, vi ikke er enige om, er vist hvor lang tid, det kan tage at gå igennem...
Åh ja! Ikea! Der skal jeg vist snart ud en tur. Og jeg kan nok godt få Kurt med :-) Hm! Jeg ved bare ikke lige præcis, hvad vi skal købe ;-)
SvarSletRigtig god dag i morgen!
Knus fra Pia
Tak for det, Pia. Det er da det, I skal - I finder nok på noget ;o)
SvarSletKæresten er glad nok for møblerne - men selve varehuset kan han slet ikke klare ;-)
SvarSletDu sagde jo, du forventede en kommentar fra undertegnede, så her kommer den :
SvarSletJa, naturligvis skulle I i Ikea (sikke en masse i`er...) : )
Jeg læder mig til at se de nye gardiner her på bloggen på et tidspunkt! Og der røg vist også lidt andet med i vognen - men det hører vi nok mere om ??
Ja, du har været flittig ved kommentartasterne, Helle ;o)
SvarSletGardinerne er kommet op - så må vi se, om de kommer herind også... Jeg er i hvert fald godt tilfreds med dem. Og jo, der røg lidt mere med, men ikke noget, vi ikke havde brug for ;o)