Hvor er de smukke, mine surprice-tulipaner i bunden af haven. De første er foldet ud, og der står mange flere på spring, så det er bare med at nyde...
Jeg har siddet i den mest fantastiske solkrog og nydt min frokost med et par blade og fuglesang som underholdning. Der er bare så skønt, og jeg suger til mig af lyset og varmen. Lidt farve blev det minsandten også til, så jeg måtte ty til solcremen, for ikke at blive forbrændt.
Naboens blodbøg spreder også glæde ind i vores have, den står flot mod den blå himmel.
Og så kan jeg bare ikke stå for de små jordbærblomster. De er plantet som bunddække i vores bed med stikkelsbær og ribs. Men det er så som så med dækket - de blev plantet sidste år, så de skal jo have lidt tid, før det bliver til det helt store. Indtil da nyder jeg bare de søde lyserøde blomster, som heldigvis kommer i rigt mål.
Jeg har nogen lilla tulipaner, som også bare er helt vildt flotte !
SvarSletJeg nyder som du også min have i fulde drag i denne tid : )
Wauw, nice organ med et guddommeligt lys omkring. Det er godt at høret, at du er flittig med rørstemmerne.
SvarSletDet er en fantastisk tid at være haveejer i, Helle :o)
SvarSletJa, Søren, jeg synes også, det er et ret godt billede - desværre har jeg ikke selv taget det.
Rørstemmerne kan jeg vist kun prale med at have været flittig med i dag... - Det er ikke det, jeg ynder at gøre mest :o)