torsdag den 15. maj 2008

Med Bjørn!

 

Det var et bragende godt show med Sigurd Barret! Han forstod i den grad at få publikum med, og der var både noget for børn og voksne. At han så oven i købet havde fuldstændig styr på, hvor han var, huskede skolelederens navn og fik skolens jubilæum flettet ind i sit show, gjorde det til et helt unikt show. Og ja, Bjørnen Bjørn var selvfølgelig med. Han sov godt nok, da showet startede og var noget svær at få liv i - først da hele salen, inclusiv de voksne, skreg af hjertens lyst, vågnede han op til dåd, men så var han til gengæld også klar til fest.

Hele arrangementet forløb upåklageligt. Der var stillet et kæmpetelt op på skolens fodboldbane - jeg har aldrig set så stort et telt - vi sad omkring 600 ved borde. Menuen var spaghetti med kødsovs, salat og flutes, enkelt men lækkert, og lige i børnenes smag - og på forunderlig vis kunne vi alle forsyne os ved tag-selv-bordene uden uforholdsmæssig lang ventetid.

En dejlig aften var det, børnene har fået en rigtig god oplevelse, som de sikkert kan leve længe på, og mon ikke vi lever med, at de er en smule trætte i morgen - jeg tror det!

5 kommentarer:

  1. Hvor lyder det bare dejligt. Sigurd har trådt sine barnesko i de samme orkestre som jeg, og min mor var en overgang leder i FDF med hans søster, som jeg husker som et rigtig dejligt menneske er :-)

    SvarSlet
  2. Stine, I er jo næsten i familie ;o)

    SvarSlet
  3. Hej Annette!
    Ja, det lyder som et fantastisk show med sjove detaljer :-)

    Og tænk at spaghetti og kødsovs kan være festmenu - det er da bare rigtig skønt. Lyder virkelig som om det hele blev lavet og holdt i "børnehøjde"!

    Knus fra Pia

    SvarSlet
  4. Pia, det var virkelig godt - jeg er høj endnu :o)
    Freja sagde i dag, at det havde været "helt vildt godt, og Sigurd er hammergod til at spille klaver" :o)

    SvarSlet
  5. Familie og familie ;) Men jeg har godt nok leget meget med hans fire nevøer.

    SvarSlet