Vi har levet det glade udeliv i dag. Vi var sammen med en flok gode venner i Søndergaards Have, som ligger i en lille landsby midt mellem Herning, Silkeborg og Viborg. Haven er en privat have, som, efter at være udviklet over en årrække, blev åbnet for offentligheden for 8 år siden. Den er et slaraffenland for børnefamilier og haveinteresserede - der er en rigtig flot prydhave, som vil være endnu flottere senere på sæsonen, og en afdeling for legebørn i alle aldre. Der er hoppepude, badmintonbaner, kæmpeskak og -ludo, labyrint og meget andet.
Vi sad i tørvejr og nød vores medbragte frokost, mens regnen væltede ned rundt om os, og derefter holdt det stort set tørt resten af dagen, så det var helt perfekt. Og så kunne vi jo gå rundt med vores kameraer og prøve at fange alle de skønne dråber, der hang til pynt rundt omkring...
Brian og Emil fik sig et spil skak - det var en god udfordring for hjernevindingerne.
Og Freja nød blomsterne og alle de mange små rum rundt omkring.
Da vi var ved at nærme os aften, blev vi inviteret til at fortsætte festen hjemme hos en af familierne - det sagde vi mange tak til, og hvor har det været hyggeligt med en dag på slap line, med masser af plads til børnene og god tid til hyggesnak for os voksne!
Det lyder da som en skøn dag, Annette : )
SvarSletDet er tydeligt at se på Emil, at han tænker sig rigtig godt om...
Det lyder som en skøn dag - og sikke et dejligt sted I har været på udflugt ;)
SvarSletHej Annette!
SvarSletJa, vi ville jo også godt have været med, men er nu glad for at vi blev hjemme - Kristian har også halsbetændelse nu :-(
Men vi er heldigvis begge 2 i bedring.
Knus fra Pia
Ja, Helle, Emil fik sin sag for - jeg kan godt lide det eftertænksomme udtryk, han har på det billede :o)
SvarSletDet var en dejlig dag, og stedet kan godt anbefales, hvis man kan lide det rolige udeliv.
Det ville have været hyggeligt, hvis I var med, Pia, men jeg tror nu også, det var en god idé, at I blev hjeme og plejede jer. Godt, at I er i bedring.