I modsætning til tidligere år har jeg bestemt mig for at ville nyde mine mælkebøtter i græsplænen.
Jeg spreder af princip ikke gift i min have - der skulle jo gerne være lidt grøn moder jord tilbage til mine børn og børnebørn, og på det punkt er jeg lidt "firkantet". Min fars råd med at drysse salt i hjertet af mælkebøtter har jeg aldrig fået prøvet af for alvor - måske gør jeg det en dag.
Men jeg plejer at bruge enorme mængder af tid på at rykke hovederne af mælkebøtterne - bare for i det mindste at holde bestanden på samme niveau. I virkeligheden synes jeg, livet er for kort til at gå med snuden nede i græsplænen og rykke hoveder af. Og jeg synes faktisk, at blomsterne er fantastisk kønne. Så nu får de lov at sprede lidt solskin i vores have.
Ja, de er jo faktisk ret kønne, når man nærstuderer dem lidt...
SvarSletJeg plejer også at forsøge at holde bestanden på samme niveau !
Har ikke før hørt om rådet med at drysse salt på dem - men det får jeg vist ikke gjort alvor af...
Det første år vi boede her, gik jeg og hev dem op... Indtil lidt senere på sommeren da jeg så en brak-lagt mark ved siden af... Og alle de mælkebøtter der var gået i frø... Så opgav jeg altså...
SvarSletUngerne elsker dem, det samme gør vores marsvin... Så de får lov at være
Helle, jeg synes i hvert fald, de er ret flotte - de lyser op i alt det grønne.
SvarSletJa, det lyder da som en ret håbløs opgave, Bambi. Jeg synes, det værste er saften, som sætter mærker på tøjet. Men nu er vores børn så store, at de for det meste godt kan passe på...