mandag den 26. maj 2008

Jeg var alligevel aktiv

 

Det blev ikke en helt stille og rolig dag... Vi nød godt af den ultimative fordel ved at bo til leje - man ringer til viceværten, hvis noget skal ordnes. Denne gang var det fryseren, der var stået af. Heldigvis ikke sådan pludseligt, så alle madvarer fordærves - den kunne bare ikke blive kold nok på øverste hylde, og derfor fik vi i dag et nyt kølefryseskab.

Men det krævede jo en tømning af både køle- og fryseskab, en hurtig rengøring af det gamle køleskab og af det nye, samt nyindretning i det nye apperat. Sikke en voldsom aktivitet!

Der var jo også lige noget bagage fra weekenden, der skulle pakkes ud, tøj, der skulle vaskes, gulve, der skreg på støvsugning og aftensmad, der skulle laves.

Nu er citronen virkelig presset til sit yderste, og energien er helt i bund, så resten af aftenen tilbringes på den flade.
 


Der var da vist også noget med et kongeligt bryllup her i weekenden... - og et melodi grand prix... Begge begivenheder ville under normale omstændigheder absolut ikke være gået stille af herhjemme - men der var ligesom noget andet, der fyldte, så jeg faktisk helt havde glemt de kongelige og de konkurrerende musikere - og sådan skal det jo være. Men jeg fik da lige kastet et videobånd i optageren og prioriteret de 4 vigtigste timer. Så jeg tror, jeg vil starte fra en ende af og hygge mig med lidt royalt i aften.
 

Billederne er lånt fra jp.dk

Ingen kommentarer:

Send en kommentar