En dejlig formiddag i eget selskab

 

I morges startede min græsenketilstand, som varer indtil på fredag. Brian skal på kursus, og jeg kørte ham til Silkeborg i morges, hvorfra han selv finder videre. Græsenketilstanden har jeg det helt fint med - jeg elsker, når familien er samlet, men jeg har det også godt i mit eget selskab - og når jeg så har bilen, skal det praktiske også nok gå.

Da gemalen var afleveret, blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at der var tid til at forkæle mig selv lidt med en strøgtur i nye omgivelser.

Jeg synes, Silkeborg er en rigtig hyggelig by - og jeg elsker at gå på opdagelse på steder, jeg ikke kender - det pirrer min veludviklede nysgerrighed. Jeg var desværre endnu en gang kommet afsted uden kamera - jeg begynder snart at tro, at Brian får ret, når han spår, at jeg har købt en mobiltelefon med kamera, inden året er omme... Jeg som ellers først plejer at skifte min mobil, når den ikke længere virker...

De fleste butikker var endnu lukkede, men det var heller ikke planen, at jeg skulle bruge penge, så det gjorde ikke noget. Det var hyggeligt at gå rundt og kigge på byen, der langsomt fik mere og mere liv. Med en dejlig varm kop caffe latte i hånden, solen i ansigtet og ro i sjælen gik jeg rundt og nød livet og tiden, der var min egen.

Én butik bliver jeg nødt til at fremhæve. Jeg så den godt nok kun udefra, og den havde lukket om mandagen, så der var ikke noget at gøre - men det, jeg så, var nok til at vide, at her har vi at gøre med en forretning i særklasse. Flora fristelser ligger langt inde i en baggård, og inde i gården foran butikken stod alt muligt fristende - zinkbaljer, kurve, potter, forspirede ærteblomster og meget meget mere - altsammen i en lækker blanding af sødt og råt, som jeg slet ikke kan stå for. Jeg gik hjem og fandt hjemmesiden, som desværre er under opdatering, men mon ikke snart, den vil kunne friste en smule...

Da jeg kom tilbage til bilen og vendte næsen mod Herning, brød et vældigt, men kortvarigt regn- og haglvejr løs. Det var rigtig godt timet, syntes jeg, og da solen igen brød frem, mens jeg kørte igennem Silkeborgs smukke skove med en stille 2.-sats af en Hartmann-symfoni i radioen, følte jeg mig nærmest lykkelig.

På vejen hjem kom der alligevel lidt med i bilen - jeg skulle have fat i noget brun sæbe til de forbistrede kålorme, og med i vognen hoppede minsandten den skønneste hortensia sammen med en hængepelargonie. Nu er skønhederne fordelt i potter, sammen med mine forspirede cremefarvede tagetes og overvintrede pelargonier - jeg håber, de vil vokse sig store og flotte - lige ser de lidt sølle ud, men mon ikke lidt gødning og kærlig pleje kan rette op på det.