tirsdag den 13. maj 2008

Haveliv

 

Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne, da jeg kom hjem fra arbejde og stilede direkte mod haven. Det er nu, solens stråler og varmen skal nydes, for det er ikke til at vide, hvor længe det varer - så nullermænd og den slags får være, det skal der nok blive taget hånd om senere.

Men sikke et syn, der ventede mig derude. De små tobaksplanter, jeg plantede ud i vores lille mikroskopiske firkant af en forhave i går, har tydeligt været udsat for baghåndsangreb. Det er ikke til at tage fejl af. Jeg så ellers ikke en eneste snegl derude i går, så enten har de gemt sig godt, eller også er der andre, der kunne fristes af det tag-selv-bord, der pludselig blev serveret for dem.
 

Jeg håber, de klarer den alligevel - sådan er jo vilkårene, når man har med haven at gøre - og så meget større er glæden, når tingene lykkes. Nu har jeg plantet et læs tobak i baghaven - det er der, vi har tradition for sneglehold, så vi må se, hvordan det går. Heller ikke her har jeg set sneglene, men jeg er ret sikker på, at de er der, for spirerne på de dahliaknolde, jeg satte ud for en uges tid siden, er væk - så jeg gør mig ikke de store forhåbninger i den retning.

Isabella Smith skriver ganske vist, at man bare kan plante dahlia i krukker, da sneglene kun tager dem i deres spæde start - men mine erfaringer sidste sommer sagde noget helt andet. Alle blomsterhovederne blev tygget igennem i kanten, så meget kønne var de ikke at få ind.

Nej, næste år tror jeg, jeg vil prøve med pæoner - dem siger selvsamme Isabella nemlig, at sneglene går udenom, så det skal efterprøves.

2 kommentarer:

  1. Ufff altså, jeg hader de snegle!
    Her pukler vi for at få smukke haver, og så kommer de bare og æder hele herligheden :-(

    Jeg har, 7-9-13, ikke set nogle endnu, men de kan også bare lige vove at stikke snuden frem, så skal jeg hakke dem og salte dem.

    Pæoner er smukke, nogle af mine yndlings, desværre lidt langsomme startere, men jo værd at vente på.

    SvarSlet
  2. Jeg hader dem også af et godt hjerte, Anne - især, når de går så effektivt efter en sort, at det slet ikke kan lykkes. Jeg kæmpede en fortvivlet kamp med mine dahlia sidste år, og hvis det heller ikke lykkes i år, så gider jeg ikke mere - så er mit krudt bedre brugt på noget, der kan blive til noget godt.

    Jeg har også hørt det med, at de er langsomme startere - det er det, der har holdt mig tilbage - men nu tror jeg snart, jeg er klar til at gøre forsøget, for de er virkeligt smukke!

    SvarSlet