Så kan vi høre musik igen!
Vores gamle anlæg er fra Arilds tid - det er næsten ikke en overdrivelse! Brian har arvet det fra sin storesøster, som fik det til sin konfirmation - og da vi ikke længere er helt "grønne", kræver det vist ikke de store matematikkundskaber at regne ud, at den må have en del år på bagen. Derfor kan man vist ikke sige noget til, at bassen for nogen tid siden stod af. Og musik uden bas er altså bare ikke helt godt nok...
Så da budgettet endelig gav lov til lidt fornøjelser, stod der nyt anlæg som det første på listen. Det er lige kommet med posten, og nu skal de bare få den helt store tur - både Mendelssohn, Bach, TV2, ABBA, Anne Linnet, Katie Melua, Norah Jones, Björk og mange, mange andre - nu med bas! Det er skøn musik for øregangene!
Hvor dejligt for jer - det ser også ud som et man kan holde ud at se på i mange år frem, tillykke med det :-)
SvarSletTak for det, Stine - jeg er også godt tilfreds med designet. Forgængeren er en stor sort kasse - som de fleste fra dengang jo var - så denne er unægtelig noget kønnere...
SvarSletHej Annette. Den glæder vi os til at se og høre - og det er jo allerede snart:-) Det skal blive godt med god tid til hygge og snak! Knus
SvarSletDet bliver nemlig rigtig godt, Lisbeth. Vi glæder os! Og godnatknus til dig :o)
SvarSletFlot anlæg !
SvarSletUtroligt at I ikke har skiftet det ud før nu... Men godt at I har haft gavn af det så længe !
Helle, vi er vist heller ikke de mest kræsne, hvad den slags angår - det virkede jo ;o)
SvarSlet