torsdag den 26. juni 2008

Et godt kup

 

Dette spejl fandt Brian nedsat fra 1200 til 200 kr. Det er da et tilbud, der er til at forstå, og den slags har vi svært ved at modstå. Det passer lige ind over vores nye møbel - jeg tror i hvert fald, det er der, det skal have sin plads.

Freja er på lejr med børnehaven fra onsdag til fredag. I går aftes var Emil og jeg alene hjemme og nød hinandens selskab med en bog og masser af tid og ro til hyggenussen af den slags, der er langt imellem, når man er en dreng på 10 år. I aften er det far og søn, der har en stund sammen ved den stationære computer. Der er fart over feltet og masser af mandehørm, og der er en dreng, der får godt fyldt op på opmærksomhedskontoen i disse dage. Det er godt, men vi glæder os nu også til at få vores store "lillepige" hjem i morgen.

Fart over feltet bliver der også masser af i morgen.

Der er en skoleafslutning om formiddagen, hvor moderen gerne er med på sidelinien - i morgen ingen undtagelse.

Der er et orgel, der skal nærstuderes - brylluppet skal nemlig stå i min nabokirke, og jeg skal lige bruge lidt tid på at blive fortrolig med orglet der.

Der er en sanger, jeg skal øve et solostykke sammen med.

Der er en pige, der skal hentes fra lejr.

Der er en lillebror, jeg skal øve sammen med - han på elguitar, jeg på orgel. Ja, det er heller ikke en sammensætning, jeg har prøvet før, men gommen har ønsket det til en af salmerne, og det skal nok blive sjovt.

Der er en flok familiemedlemmer, der kommer langvejs fra og indfinder sig i løbet af eftermiddagen og aftenen til lidt god mad, hygge og overnatning - og ikke mindst -

Der er et underholdningsindslag, der skal øves igennem.

Så jeg tror da nok, den dag får ben at gå på.

Det bliver en dag med skub i, men også en hyggelig dag, er jeg sikker på, og jeg kan lide, når der sker lidt ud over det sædvanlige - trummerum keder mig i længden, og det er jeg i hvert fald sikker på, der ikke bliver noget af...

4 kommentarer:

  1. Sikke et tilbud, jeg kan godt forstå I slog til.

    Selvom det er stressende op til den slags fester håber jeg, at I får en uforglemmelig fest, snart.

    SvarSlet
  2. Det tror jeg bestemt, vi gør, Stine :o)

    SvarSlet
  3. Flot spejl !
    Ja, der bliver fart over feltet i morgen, lyder det til - men godt at det alt sammen er ting du kan lide at gøre...
    Ha` et rigtig godt bryllup og en skøn fest lørdag : )

    SvarSlet
  4. Tak for det - jeg er lige hjemme til frokostpause og suser videre igen :o)

    SvarSlet