Sikke en dejlig weekend, vi har haft. Tætpakket, men dejlig.
Vi er inde i en stime af bryllupper for tiden. Om tre uger er det min bror, der skal giftes, og forberedelserne er godt i gang. Endnu et underholdningsshow er sat i søen - det skal nok blive godt, og hvor har vi søskende hygget os sammen!
Festen i går vil jeg også tænke tilbage på med stor glæde. Det var skønt at være sammen med veninderne fra min studietid og igen. Det er desværre alt for sjældent vi ses, og vi har det bare så utroligt hyggeligt sammen, når det endelig sker.
Folkemusikken blev leveret af Helene Blum, sang, Harald Haugaard, violin og Sune Haansbæk, guitar, og de gjorde det fantastisk godt! Tonen var nordisk, en blanding af traditionel folkemusik og pop, sangen var klar og perlende, og musikken var medrivende og utroligt behagelig at sidde og hyggesnakke til. Fantastisk oplevelse med sådan en lille intimkoncert!
Nu er vi landet her på matriklen, og haven er vandet grundigt igennem. Kaprifolien er en af mine yndlingsbuske, den står helt fantastisk resten af sommeren og pynter med røde bær i efteråret. Den skal nok klare sig, men de fleste af havens planter begynder at hænge noget med næbbet, så selv om det ikke ligger til mig, vil jeg faktisk begynde at ønske mig noget regn. Men meget gerne om natten...
Hej Annette!
SvarSletHold da op! Sikke meget man kan nå på en weekend, hva? :-)
Og regnvejr det må det gerne blive, og helst om natten. Som barn kunne jeg simpelt hen ikke forstå, hvorfor Gud ikke bare sørgede for at det regnede om natten og at det var solskin om dagen..... og ja, det kan jeg måske stadig ikke helt forstå ;-)
Knus fra Pia
Ja, Pia, man kan nå rigtig meget på en weekend, hvis man strenger sig an :o)
SvarSletOg det der med regn om natten og sol om dagen, det ville være en rigtig god ordning, synes jeg.
Jamen det lyder da ikke så lidt interessant... Vi glæder os til at opleve resultatet - og er viiiildt misundelige, for halvdelen af sådan et tiltag er nu engang samværet om at producere :c)
SvarSletKnus fra den vordende brud og gom..
Hej Flemming - og velkommen her!
SvarSletJeg tænkte nok, at I ville spidse ører ;o)
Jeg glæder mig også til at opleve resultatet ;o) - og vi ville også meget gerne have haft jer med! (hvis ikke lige det var for hemmelighederne...). Heldigvis ses vi jo snart igen.