onsdag den 25. juni 2008

Sommerglæder

 

Der er nu mange dejlige glæder om sommeren - kirsebær er en af dem... aahhh...

Duften af kaprifolien vælter ind ad den åbentstående havedør - sammen med fuglesangen. Det er egentlig ved at være lidt koldt, og jeg lukker om lidt - jeg skal bare lige nyde lidt endnu...

Det trækker kraftigt op til bryllup, og aktivitetsniveauet trækker med. Der er, akkurat som sidste gang, en del forberedelser her på falderebet, men det går, som det skal, og heldigvis kan jeg klart mærke sommerroen på arbejdsfronten - så jeg tillader mig at hellige mig bryllupsforberedelserne i de sidste dage frem til på lørdag.

Og nu vil jeg hellige mig mine kirsebær og de sidste sider af Den lukkede bog - en af de bøger, der faktisk helst aldrig må slutte, for den er bare så god...

2 kommentarer:

  1. Jeg er også vild med kirsebær - og duften af kaprifolie ;)God læsning - lyder som en spændende bog.

    SvarSlet
  2. Tak, Anette - jeg har modvilligt løsrevet mig, for det er snart sengetid... Jeg kan kraftigt anbefale den bog!

    SvarSlet