Sommersuppe med linser

 

Midt i al virakken i fredags fik jeg taget et billede af min aftensmad - for jeg synes nu egentlig, den er så god, at jeg gerne vil dele. Den er cremet og mild og komplimenteres godt af de krydrede linser med et pift af lime og de sprøde, hjemmelavede croutoner.

Croutonerne laves nemt ved at plukke franskbrød (jeg brugte fibersandwich) i grove stykker, vende dem i lidt olivenolie og riste dem ved 200 grader i ca 10 min.

200 g grønne linser skylles og koges i grønsagsbouillon i ca. 12 min og hældes til afdrypning i en sigte. De blandes med 1 dl grofthakket bredbladet persille, 1 tsk limeskal, 1 tsk limesaft, salt og peber.

½ finthakket løg og 3 gulerødder i tern svitses i smør og tilsættes 1 liter grønsagsbouillon og 1/4 liter madlavningsfløde. Det bringes i kog og tilsættes 175 g asparges i korte stykker, 12 forårsløg i tynde skiver og 150 g ærter. Koges godt igennem og smages til med salt og peber. Serveres med linser, croutoner og limebåde.

Min dejlige, skøre familie

 

Det er en fornøjelse at sidde og se billederne igennem fra brylluppet i går. Det hjælper lidt på, at hovedet gør ondt, og jeg er så træt, at jeg uden problemer kunne lægge mig til at sove lige nu. To nætter i træk med et minimum af søvn tærer på en krop, der vist ikke længere kan kaldes helt ung... Men jeg trækker den lige lidt endnu - aftenen er jo først lige begyndt, og jeg sidder og venter på, at panodilen vil lindre.

 

Det hele er bare gået så godt, og både brudeparret og vi andre havde en fantastisk dag i går. Jeg var ellers ved at få sved på panden fredag, da jeg øvede i kirken, for der var en tone i orglet, der havde sat sig fast og hylede, lige meget hvilken kombination jeg brugte på den ene række tangenter. Efter tre kvarters svedetur fandt jeg synderen og fik det sidste på plads, men det rykkede lige hele tidsplanen lidt, så der var tryk på resten af dagen. Men vi nåede det hele, og blev også færdig med at øve vores (søskendeflokkens) underholdningsindslag igennem, inden gommen indfandt sig sidst på aftenen.

 

Der er en intens og festlig stemning sådan en aften, hvor forventningens glæde er på sit højeste. Vores 118 kvm er ikke alverden, når det meste af familien skal have en soveplads, men der var madrasser til alle og ikke mange kvadratcentimer tilbage. Lørdag morgen var den store logistiske udfordring at få ét badeværelse til at række til 11 personer, men med god planlægning og stramt skema, lykkedes det også at få alle klar i god tid til kl. 11, hvor vielsen begyndte.

 

Emil og Freja var brudesvend og -pige, og jeg har ladet mig fortælle, at de gik så fint og højtideligt ind i kirken foran bruden og hendes far. Jeg så det desværre ikke selv, da jeg sad ved orglet, men glæder mig til at se videooptagelsen. Vielsen var både meget højtidelig, festlig og rørende, og det var en fornøjelse at levere musikken. Denne gang var jeg mere tilfreds med min indsats, og det var dejligt. Præsten var min fætter, og det var rigtig hyggeligt at arbejde sammen med ham.

Man må sige, at brudeparret kørte standsmæssigt i den sorte audi - selv jeg, der ikke ellers er nem at imponere med køretøjer, var fascineret. Bilen er ikke brudeparrets (desværre, vil de nok sige), men lånt - det er godt at have forbindelserne i orden...

 

Og topfigurerne er da ikke uden humor i vores familie... ;o)

 

Bruden er vild med rødt, og det var heller ikke nemt at overse til dette bryllup. Buketten var selvfølgelig med de smukkeste røde roser, ligesom Frejas buket og Emils knaphulsblomst - derudover havde bruden røde sko og røde snører bagpå kjolen, og det så rigtig godt ud sammen med brudens røde hår, der satte prikken over i'et.

 

Vores underholdningsshow forløb glat og til stor morskab for gæsterne, der bagefter kunne berette om flere anfald af mavekrampe. Rammen var The Julekalender med indslag fra CWC og selvfølgelig en masse hints til brudeparret. Hvis nogen i den sidste tid har set et sært kvindemenneske cykle rundt i Herning, skingert snakkende som Gertrud Sand, er der såmænd bare mig, der har øvet mig på min debut som det skøre kvindemenneske, der elsker rødt, og gerne laver en kande kaffe og en æwleskiwe mere...

I dag nød vi brunchen sammen med familien og brudeparret, derefter stod den på oprydning i festlokalerne, men hvor har vi bare hygget os med det. Det er dejligt at kunne vende alle de dejlige oplevelser sammen, flippe lidt ud på "De Nattergalsk", synge den smukke flerstemmige sang igen, som vi havde skrevet til brudeparret, snakke, snakke, grine, snakke, sidde længe med en sovende 4 måneder gammel nevø på armen og nyde livet.

Og glæde sig over, at der kun er tre uger, til vi skal holde en hel uges ferie sammen i Sverige! Det er skønt med sådan en familie!

Et godt kup

 

Dette spejl fandt Brian nedsat fra 1200 til 200 kr. Det er da et tilbud, der er til at forstå, og den slags har vi svært ved at modstå. Det passer lige ind over vores nye møbel - jeg tror i hvert fald, det er der, det skal have sin plads.

Freja er på lejr med børnehaven fra onsdag til fredag. I går aftes var Emil og jeg alene hjemme og nød hinandens selskab med en bog og masser af tid og ro til hyggenussen af den slags, der er langt imellem, når man er en dreng på 10 år. I aften er det far og søn, der har en stund sammen ved den stationære computer. Der er fart over feltet og masser af mandehørm, og der er en dreng, der får godt fyldt op på opmærksomhedskontoen i disse dage. Det er godt, men vi glæder os nu også til at få vores store "lillepige" hjem i morgen.

Fart over feltet bliver der også masser af i morgen.

Der er en skoleafslutning om formiddagen, hvor moderen gerne er med på sidelinien - i morgen ingen undtagelse.

Der er et orgel, der skal nærstuderes - brylluppet skal nemlig stå i min nabokirke, og jeg skal lige bruge lidt tid på at blive fortrolig med orglet der.

Der er en sanger, jeg skal øve et solostykke sammen med.

Der er en pige, der skal hentes fra lejr.

Der er en lillebror, jeg skal øve sammen med - han på elguitar, jeg på orgel. Ja, det er heller ikke en sammensætning, jeg har prøvet før, men gommen har ønsket det til en af salmerne, og det skal nok blive sjovt.

Der er en flok familiemedlemmer, der kommer langvejs fra og indfinder sig i løbet af eftermiddagen og aftenen til lidt god mad, hygge og overnatning - og ikke mindst -

Der er et underholdningsindslag, der skal øves igennem.

Så jeg tror da nok, den dag får ben at gå på.

Det bliver en dag med skub i, men også en hyggelig dag, er jeg sikker på, og jeg kan lide, når der sker lidt ud over det sædvanlige - trummerum keder mig i længden, og det er jeg i hvert fald sikker på, der ikke bliver noget af...

Det' vores bryllupsdag i dag - a-di-li-a-la-la

 

15 år er da nu egentlig en del...

Der bliver ikke så meget fejren, for vi har andres bryllupper at tænke på - men det gør nu heller ikke noget. Vi er gode til at fejre hinanden på andre tidspunkter, så jeg er ikke bekymret.

Men jeg fik de smukke blomster af manden min - han er da en skat!

Sommerglæder

 

Der er nu mange dejlige glæder om sommeren - kirsebær er en af dem... aahhh...

Duften af kaprifolien vælter ind ad den åbentstående havedør - sammen med fuglesangen. Det er egentlig ved at være lidt koldt, og jeg lukker om lidt - jeg skal bare lige nyde lidt endnu...

Det trækker kraftigt op til bryllup, og aktivitetsniveauet trækker med. Der er, akkurat som sidste gang, en del forberedelser her på falderebet, men det går, som det skal, og heldigvis kan jeg klart mærke sommerroen på arbejdsfronten - så jeg tillader mig at hellige mig bryllupsforberedelserne i de sidste dage frem til på lørdag.

Og nu vil jeg hellige mig mine kirsebær og de sidste sider af Den lukkede bog - en af de bøger, der faktisk helst aldrig må slutte, for den er bare så god...

Næsten sommerligt

 

Så er de lige ved at være der, ribsene. Trods stadige angreb fra kålormelarverne, ser både ribs og stikkelsbær ud til at klare skansen og berige os med bær lige om lidt. Der er ikke så mange, at vi vælter os i dem - buskene er stadig meget unge, men der er masser af nydelse i de få bær, der er.

Krydderurtebeddet er også stadig i sin vorden, så det er ikke så frodigt og kønt at se på - men masser af duft er der i det, og det ser også ud som om, mynten og korianderen er ved at få godt fat. Persillen lever også endnu, men jeg er stadig ikke overbevist, de ser lidt skrøbelige ud.

 

Det kønne indslag i det bed er helt klart timianen, som står med de yndigste sart lilla blomster, de er slet ikke til at stå for.

 

Der har været solrigt i dag - så det har næsten føltes som sommer. Emil følte sig ikke helt på toppen i morges, så vi helgarderede os og tog en dag mere hjemme. Freja benyttede chancen til også at få sig en fridag - det er med at nyde, at vi stadig har den mulighed, så længe det varer. Et par gange har jeg været et smut i kirken for at ordne et par ting, og det er dejligt, at børnene er så store, at de har mod på at være alene hjemme lidt.

 

Sidst på eftermiddagen pakkede vi os ind i varme trøjer, trak et tæppe ud på plænen og hyggede os med lidt frugt og et spil uno. Tumle var med på sidelinien - den skal helst være med, hvor det sker, og det forstår man jo godt...

 

Stammebørn

 

Der er rusk og regn udenfor i dag - vi nyder varmen og tørvejret indendørs, og jeg nyder lyden af to rødder, der tumler i vores seng. Det er helt i orden med mig, det er dejligt at høre dem more sig og samtidig får de sig jo rørt lidt.

Emil har været hjemme i dag - i morges (tidligt!) kom han ned med meget ondt i hovede og mave og en smule feber, men det ser heldigvis ud til, at han slap billigt. Feber er der ikke mere af, og hvis man skal dømme efter graden af tumlen, er hoved- og mavepine vist også minimal.

Han havde også mod på at være alene hjemme, mens jeg var til møde i børnehaven med en talepædagog. Freja stammer, i nogle perioder mere end andre, og hun har lige været igennem en ret slem periode. Heldigvis er der meget kompetente talepædagoger klar med bistand, rådgivning og - om et halvt års tid - en stamme-legegruppe, hvor hun har mulighed for at møde andre børn, der stammer og derved finde ud af, at hun ikke er den eneste i verden. Talepædagogen vil være med og tale med børnene om det at stamme og om de gode taleregler, der bl.a. går ud på at give hinanden tid til at tale færdig uden afbrydelser og ikke at gøre sætninger færdig for den, der stammer. Stammen kan ikke helbredes, men i langt de fleste tilfælde går det over af sig selv. Det vigtige ved stammebørn er at være opmærksom på de følger, der ofte er, som lavt selvværd og at "føle sig forkert", når man stammer. Man hjælper stammebørn (og voksne stammere) ved at holde øjenkontakten, mens de stammer, ved generelt at holde et langsomt taletempo og ved at være åben om stammen, så det ikke bliver noget tys-tys - og så skal vi passe på ikke at trække vores (desværre til tider ret store) perfektionisme ned over børnene - en daglig øvelse, som på sigt vil gavne både børnene og os selv.

Emil stammede også, da han var yngre - i nogle perioder så voldsomt, at andre børn havde svært ved at forstå ham, og var væk, inden han havde fået talt færdigt. Det gør ondt at se. Men stamme-legegruppen hjalp ham rigtigt meget, og siden han startede i skolen, har han slet ikke stammet. Jeg tror også, at Frejas stammen vil forsvinde med tiden, men det vigtigste er, lige meget hvad, at hun har det godt med sig selv, lige som hun er. Det vil jeg hjælpe hende til, så godt jeg overhovedet kan.

Sommermad

 

Hver årstid sine traditioner, og ingen sommer uden denne ret. Den er et must her i jordbærsæsonen, og vi er vilde med den! Og hvis man savner den rene jordbærsmag, kan man jo altid spise jordbær med mælk/fløde til dessert - det gjorde vi...

Jordbær- og ingefærsalsa til pasta med kalkun

(4 pers.)

Salsa:

250 g jordbær

½ spsk fintrevet ingefær

1 lille hakket løg

1 fed hakket hvidløg

1 spsk balsamico

salt

3 løg

1 spsk olie

2 pk frisk pasta

500 g kalkunbryst i strimler

1 spsk olie

1 stort bundt frisk basilikum

salt og peber

Jordbærrene skæres i mindre stykker og salsaen blandes sammen. Den smages først til med salt, lige inden den serveres.

Løgene skæres i skiver og svitses i olie, drysses med salt og peber, tages op og stilles til siden.

Pastaen koges og vendes med løgene.

Kødet brunes i olie i ca. 5 min. indtil kødet er gennemstegt. Salt og peber drysses over, og snittet basilikum vendes med kødet.

Pasta og kalkunkød serveres med salsa som tilbehør.

Et bryllup mere i rækken

 

Min farbrors bryllup i går stod i Sdr. Bjert Kirke lidt sydøst for Kolding. En hyggelig, hvid landsbykirke, som ligger midt i det idylliske Sdr. Bjert, og jeg var ret fascineret af kirketårnet med alle dets "jernting" på - jeg ved hverken, hvad de hedder, eller om de er til gavn eller "kun" til pynt, men flot ser det ud, synes jeg.

"Man må godt ta' to gange" stod der på invitationen til bryllup - brudeparret blev nemlig gift for ca. 20 år siden, fik tre børn og blev kort derefter skilt. Nu er de sammen igen, og det var dejligt at feste sammen med dem i går. Festen blev holdt i og udenfor fælleslokalet i andelsbofællesskabet, hvor de bor - vi sad under overdækning på terassen og glædede os over tørvejret og solen, der ind i mellem kiggede forbi, og var ellers glade for, at vi havde medbragt tykke trøjer, for varmt var det ikke.

Der var til gengæld rigeligt med hygge, hjertevarme, gode snakke, fantastisk mad, drikke, musik og plads til de danselystne. På buffeten var der helstegt pattegris og lam, kartofler med pesto, forskellige lækre salater, humus, tzatziki, grønsagspate og brød - en utroligt lækker menu, der faldt lige i min smag. Desserten var mindst lige så lækker med chokoladebrownies, to slags hjemmelavet is og masser af forskellige frugter og bær. Inden middagen var vi rigeligt forsynede med små konditorkager, jordbær og mouserrende muskatvin, så der kunne ikke klemmes en krumme mere ned, da vi trætte, men glade, vendte bilen mod Herning.

Inden da havde vi sendt en lille overraskelse til vejrs. Brudens familie havde fyldt 140 røde balloner med helium og bundet en stjernekaster for enden af hver - dem tændte vi og sendte ballonerne til vejrs. Flot så det ud, da de små mini-raketter strøg til vejrs - lidt sværere er det at fange med et kamera, men jeg gjorde da et forsøg... - Og svineriet i miljøet, når ballonerne falder ned igen, blev lige fortrængt et øjeblik...

 

I dag har jeg været tidligt oppe for at spille i kirken, det gik også, men jeg er nok træt i morgen... Børnene har hygget sig sammen med vores dejlige venner, mens vi var til fest - de har også festet - i byens anlæg sammen med bl.a. Løgnhalsen alis Carl Quist Møller og Sebastian Klein, så der har også været mange gode oplevelser på tapetet for dem - vi nød en hyggelig frokost hos vennerne, inden vi kørte hjem med poderne, og nu er der en stille søndagsro - lidt oprydning, afslapning og hyggelig puslen med dette og hint - det er slet ikke en dårlig søndag...

Klar til alt for tidlig indkøbsraid

 

Det er min tur til at have to maduger fra i morgen. Jeg er rigtig godt tilfreds med vores ordning - jeg nyder at slappe af og have tid til andre ting, når Brian står for tur, og når det så er min tur, er jeg sprængfyldt af idéer, og synes næsten, to uger er alt for lidt.

 

Menuplanen for de næste to uger er lavet - for i morgen skal jeg tidligt op for at købe ind, derefter skal jeg arbejde lidt, inden vi så vender næsen mod Kolding, hvor vi skal til bryllup. Det er min farbror, der skal giftes i morgen, og vi har et tæt sammenhold i min fars familie, så jeg glæder mig rigtig meget til at være sammen med både min nære familie og fætre, kusiner, onkler og tanter.

Små kunstnere

 

Vi har været til den traditionsrige forårsudstilling på skolen. De farverige og meget forskellige værker, eleverne har fremstillet i årets formningstimer, bliver åbenbaret under stor festivitas ved ferniseringen, hvor også skolens kor synger, og derefter kan forældrene gå rundt og nyde de små poders samt alle andre elevers frembringelser. Det er kunst på højt plan, og det er dejligt at se, hvor højt det kreative bliver prioriteret - en af de mange ting, jeg er vild med på den skole.

 

Maleriet herover til venstre er et af de mange, eleverne har malet til musik. Et stort stykke papir var bredt ud på et bord, hvorefter børnene gik rundt med en pensel og malede store strøg, i takt til musikken. Derefter har hver elev udvalgt det udsnit, der skulle blive deres maleri, fundet motiver i det og trukket motivet op med tusch. Dette er Emils udsnit.

Dukkerne til højre er af en slags, jeg kan huske fra min barndom. Hovedet sidder fast på en pind under tøjet, som går ned igennem tragten. Trækker man pinden nedad, forsvinder dukken ned i tragten. Dem har jeg fået meget tid til at gå med, og jeg synes, det er sjovt, at de dukker op igen. Nissen i midten er Emils.

Og her nedenunder er nogle af de ældre elevers ting. Både meget smukke, anvendelige ting, og de mest fantasifulde ting - det er utroligt, hvad man kan få ud af en sko...

 

Korhygge

 

Jeg fik denne søde plante af mine korpiger i går. Den er sjov med de spættede blade og meget frisk i farven. Men er der nogen, der ved, hvad sådan en hedder?

Vi havde en rigtig hyggelig aften, og rabarbermazarinerne var akkurat lige så gode som sidst.

 

Chokoladekagen er en typisk klassens-time-kage og nok jordens nemmeste, vil jeg tro. Opskriften får I her:

600 g hvedemel

150 g kakao

1½ tsk natron

525 g sukker

3/4 l appelsinjuice

6 æg

300 g smeltet margarine

3 pk pålægschokolade

Mel, kakao, natron og sukker blandes. De øvrige ingredienser røres i. Dejen hældes i en stor bradepande og bages i ca. 35 min. ved 175 grader. Når kagen er kommet ud af ovnen, dækkes den med pålægschokolade. Man kan også bruge overtrækschokolade eller mørk chokolade og fordele det lidt med en kniv, når det er smeltet.

Kagen er faktisk allerbedst, hvis den kun lige er bagt, så den kan falde en smule sammen og evt stå og sætte sig til næste dag.

Der er rigeligt af den, så den skal nok gøre glæde i eftermiddag, hvor jeg får besøg af en lidt yngre flok korpiger. Huset bliver fyldt af teenagefnidder og sjov, er jeg sikker på.

Hjemmebag

 

Jeg får besøg af korpiger til hygge og sommerafslutning både i aften og i morgen eftermiddag. Så jeg er den, der er smuttet i køkkenet. Der er rabarber, der skal gøres klar til mazariner. Og der er en chokoladekage, der skal bages. Isen og melonerne er købt. Så om lidt er jeg klar...

Tøsehygge

 

Emil er på lejrskole, og Brian kommer først hjem sent i aften, så Freja og jeg har været alene på skansen. Vi har rigtig hygget os med at lave mad og sætte i opvaskemaskinen. Normalt ser vi så godt som aldrig TV, mens vi spiser - der er vi ret principfaste - men der skal også være plads til undtagelser, så vi placerede os mageligt med aftensmaden ved sofabordet og så "for børn", som børnetimen hedder her hos os.

Nu er det lille myr puttet - og trøstet, for hun savnede sin far og storebror - men lige nu ligger hun og nynner for sig selv deroppe, og er vist snart på vej til drømmeland...

Og jeg har en laang aften for mig selv - skønt. Først vil jeg være lidt aktiv - så kan jeg nemlig meget bedre slappe af bagefter, og med en god CD i afspilleren, går opvasken næsten som en leg.

Uhmm...

 

Hjemmebagt bolle med philadelphia og jordbærskiver... Uhmmm...

Og så lige et par sider i Den lukkede bog - ahh...

Haveglæder

 

Det har været næsten sommerligt i dag. Den sidste del af eftermiddagen har jeg tilbragt i haven. Krydderurtebeddet er udvidet, for der skulle laves plads til persille, koriander og mynte, som har stået i køkkenvinduet og ventet på mit overskud. Om de finder sig i at komme udendørs vil tiden vise - nogle gange lykkes det, andre ikke - så jeg venter og krydser fingre.

Jeg følger spændt mine cremefarvede tagetes. De, der har fået en plads i zinkspanden vokser glad og gerne - de andre i bedet har det lidt hårdere og blev suppleret op med en sending fra køkkenvinduet. Da jeg plantede spirer ud tidligere på foråret var der ikke plads til alle - resten har stået og hygget sig indendøre. Nu var det tid for dem at komme ud - og tid for mig at få mit køkkenbord tilbage...

 

 

Ærteblomsterne ude foran er godt på vej op ad deres klatrestativ - de er noget af det nemmeste, jeg har haft med at gøre. Bare de kan komme opad, er de glade og kvitterer med blomster i læssevis.

 

 

Inde i hjørnet ventede årets overraskelse - lammeørerne, som har stået klemt inde i hjørnet al den tid, vi har boet her, bestemte sig pludseligt for at blomstre. De sødeste pink blomster var da en hyggelig overraskelse at få.

 

Man gør altså meget bedre rent...

 
... når Björk roterer i CD-afspilleren!

Ahh, jordbær...

 

Så er det sommer!

Og koncerten gik godt, så nu kan jeg slappe af med nybagte boller og et par ekstra jordbær... uhm...

Vi har slået stort brød op...

 

...men forhåbentlig ikke større, end vi kan bage...

I løbet af de næste to uger skal børnene begge afsted, henholdsvis på lejrskole og koloni, og vi har lovet at tage boller med - så Emil og jeg har mixet dejen efter forgodtbefindende. Nu står den til hævning, om lidt går vi alle tre i gang at forme, og så håber jeg bare, at fryseren kan rumme frembringelserne. Imens duver løvemunden roligt i vinden udenfor vinduet - det er som om, man allerede kan se, at alt er blevet lidt grønnere efter gårsdagens og morgenens store regnvejr.

I går var vi til 2 x 60 års fødselsdag, en rigtig hyggelig dag sammen med en masse af vores kære venner. Børnene var ikke inviteret med - de nød en dejlig dag hos farmor og farfar, mens vi nød at have ro til bare at snakke og hygge os.

Og lige nu nyder vi en stille og rolig søndag eftermiddag herhjemme. Jeg var på arbejde i formiddags og skal det igen i aften, hvor kirkens kor synger koncert, så jeg sidder her midt i orkanens øje og nyder stilheden. Eller stilhed og stilhed er måske så meget sagt, Freja står og danser til MGP-musikken, mens Emil spiller bilspil på den bærbare, men der er familieidyl, og i mit hovede er der stille og roligt. Og prikken over i'et: Brian har hentet masser af jordbær, som han står og gør klar til desserten i aften - jeg glæder mig!

Kærlighedens bud

 

Det blev til et afsnit af Kærlighedens bud - desværre er der gået så lang tid siden, serien blev sendt, så der tilsyneladende kun ligger én udsendelse tilgængeligt på nettet.
Det er forfatteren Sissel-Jo Gazan, der taler med forskellige præster (én i hver udsendelse) om forskellige sider af kærlighedens væsen, om hengivelse, tilgivelse, trofasthed, det at miste osv. Jeg synes virkelig, det er tv, når det er bedst. Der er ro og tid til dybde og eftertænksomhed, der er visdom, og det er altsammen så lækkert og tiltalende sat sammen, at jeg kun kan ærgre mig over, at jeg ikke fik set alle afsnittene.

I aften tager jeg mig sammen!

 

Børnene og jeg har været i køkkenet i dag. Det er noget, vi ikke er særligt gode til, det med at få børnene med i madlavningen. De har aldrig selv hoppet efter det, og det er jo hurtigere at gøre det selv, samtidig med at jeg egentlig nyder at have det frirum, mens jeg laver mad. Men i dag var der lige en oplagt lejlighed - vi skulle have pitabrød, og der var masser af grøntsager, der skulle snittes. Og da jeg ikke længere gad høre på slåssende børn, foreslog jeg, at de kunne hjælpe med at lave mad. Det sagde de minsandten ja til, og vi har sådan hygget os med det. Dejligt!

I aften er der bare lidt hækletøj, blogs og måske et gammelt afsnit af Spise med Price på programmet. Og så er det vist i aften, jeg skal tage mig sammen og gå tidligt i seng. Jeg er ekstrem dårlig til det for tiden, og det er virkeligt dumt, for det betyder jo bare, at jeg har mindre overskud til børnene, mit arbejde og hverdagen generelt. Og jo trættere jeg er, desto sværere har jeg paradoksalt nok ved at tage mig sammen... Så jeg skal lige have brudt den cirkel - jeg tror også, det hjælper, når jeg nu snart får lidt mere luft i programmet og flere hjemmeaftener.

Fredag

 

Himlen melder om lidt af hvert her til morgen. Det ene øjeblik skinner solen, det næste trækker skyerne sammen og ser truende ud. Vi har ikke fået regn siden natten til i går, og haven kunne sagtens bruge meget mere end den smule, der kom, så jeg skal ikke klage, hvis det vil give lidt vand.

Jeg havde den sidste lange torsdag inden sommeren i går - de fleste aktiveteter har lukket for sommeren, og arbejdspresset begynder at lette. På søndag har vi sommerkoncert med korene, og i næste uge er der bare hygge og sommerafslutning på programmet - så er der ro til organisten. Mit arbejdspres svinger meget i løbet af året. Højtiderne er vores højsæson, hvor jeg løber ekstra hurtigt - til gengæld kan jeg nyde roen her i sommerperioden, hvor der er tid til at tænke lidt mere langsigtet, få ryddet op i noder og papirer og ikke mindst få øvet lidt mere i dybden på det repertoire, jeg skal spille til koncerter i efteråret. Det passer mig rigtig godt - jeg synes også snart, jeg trænger...

I dag er arbejdsdagen kort. Det er fredag, og weekenden står for døren - ha' en rigtig god dag!

Gaver fra himlen

 

Det regner. Lyden af vand, der trommer på taget, risler fra nedløbsrøret og pibler rundt derude gør godt. Det er en rigtig dejlig lyd, når man har ventet på den i tilstrækkelig lang tid. Havedøren står på klem, så jeg rigtigt kan nyde lyden og den friske luft, der følger med. Fuglene hilser også regnen velkommen, kan jeg høre.

En lang dag er til ende. Der har været arbejde på programmet, både først og sidst - i mellemtiden var vi til sommerfest i børnehaven. Et rigtigt hyggeligt arrangement, hvor der er god tid til at være sammen med børnene der, hvor en stor del af deres liv leves, hvor der er plads til at vende verdenssituationen omkring grillerne, og hvor der er lejlighed til at sige lidt mere end det sædvanlige "hej" til de andre forældre. For første gang i de år, vi har haft vores gang i børnehaven, blev festivitasen holdt indendørs - ellers var al salaten nok blæst af tallerknerne. Men det kunne også sagtens lade sig gøre, og der gik ikke mange skår af hyggen af den grund.

Nu er der lige tid til en rolig stund i sofaen, inden dynerne kalder så højt, at jeg ikke kan overhøre dem. Jeg nyder mine løvemund, som jeg høster af i stor stil lige nu. Der er masser af dem, og jeg tror måske endda, der kommer flere, hvis jeg plukker. Inspireret af Liselotte, krydrede jeg buketten med lidt skvalderkålsblomster. De kan ligeså godt gøre lidt gavn, nu de alligevel er der. Jeg har egentlig rimeligt meget kontrol med dem i haven, men inde i skuret breder de sig lystigt, og det får de lov til. Der kan de da ikke gøre meget skade. Og de var rigtig fine i buketten - i den første halve time. Derefter vendte de alle hovederne nedad. Hvorfor aner jeg ikke, men de lever da fint endnu, også her på andendagen, blot med hovederne ned...

5 gode spørgsmål

 

Jeg er ikke blevet tagget, men Anita kastede bolden op i luften til fri afbenyttelse for dem, der har lyst til at være med, og det har jeg da...

1. Hvad lavede du for 10 år siden?

Jeg holdt barselsorlov fra mit studie på musikkonservatoriet, hvor jeg gik på 2. år. Emil var 3 måneder, og min verden var ændret radikalt. Famlende og usikker, som man oftest er med det første barn, prøvede jeg at finde ind i min nye rolle. Jeg var meget uselvstændig og usikker som person og har heldigvis udviklet mig meget og lært meget af livet siden dengang.

2. Hvilke 5 ting er på to-do listen idag?

Øve til brors bryllup - jeg har den ære at spille i kirken igen, og der skal forberedes lidt.

Aflevere ½ liter blod i blodbanken. Min blodprocent ligger lige på grænsen, hvor man må tappe, så nogle gange må jeg gå med uforrettet sag - men i dag lykkedes det.

Vaske tøj (den daglige dont).

Gøre grillristen ren - en dum ting, der har det med at vente i dagevis, men nu skulle det være! (og ja, jeg ved godt, at det er langt nemmest at gøre med det samme...)

Vande, vande, vande blomster...

3. Disse snacks kan jeg godt li’:

Åh, det er svært at vælge... Nachos er med cheddarost og salsa jo altid godt, især med guachamole til. Og grøntsagsstænger med dip. Tapas. Små butterdejsting med fyld (kan ikke lige huske, hvad de hedder). Eller bare et stykke helt mørkt chokolade. Jordbær med chokolade. Og frugt i det hele taget kan jeg også altid spise.

4. Ting jeg gerne ville gøre, hvis jeg var milliardær:

Igen - svært at vælge... Det politisk korrekte svar ville være at give alt til dem, der virkelig har behov. Og det ville jeg da også gøre med en del af pengene. Meeen, jeg ville nu også bruge en stor del på mig selv - først skulle gælden betales ud. Dernæst ville jeg købe en villa i det dyre kvarter tæt på børnenes skole. En af dem med år på bagen, stuk, paneler og stuer en suite. Bil nr. 2 kunne også meget vel komme på tale. Et par rejser, måske af længere varighed. Restaurentbesøg, hotelophold og rejser for hele familien. Og så lige en masse tøj, sko, tasker og make-up. Men jeg ville aldrig bruge hele dynen. Der skulle være til alt det uforudsete, og så vi kunne leve lidt godt fremover. Det er vist godt, jeg aldrig bliver milliardær...

5. Steder jeg har boet:

Vind (i Vestjylland) på en gård det første år af mit liv.

Sørvad (tæt derpå) til jeg var 4-5 år.

Børkop i et halvt år, mens mine forældre var på højskole.

Assens fra skolestart til og med 5. kl.

Vejle indtil jeg blev student (afbrudt af et par år på efterskole ved Skjern), det sidste halve år i et lejet værelse.

Århus i hele 11 år - fordelt på 4 steder - en kælderlejlighed, et gammelt hus i Løgten, som vi renoverede (jeg gør det aldrig mere!), et værelse, da vi blev separerede, og en lejlighed i nordbyen, hvori vi efter et år flyttede sammen igen.

Og nu - Herning.

På en måde må det være rart at have sit tilhørsforhold ét bestemt sted, lidt rodløs bliver man af alt det flytteri - på den anden side kender jeg meget til mange forskellige dele af vores skønne land, og har fået mange forskellige input, og det er nu også meget værd.

Jeg sender som Anita ikke bolden videre, men kaster den op i luften til fri afbenyttelse - værs'go'.

Man ved...

 
... at det er blevet koldere i vejret, når man cykler forbi en lastbils udstødning og tænker - aahh, det var da dejligt varmt!

PS. Det har lige finregnet i et kvart minut - det er jo stort... eller...

Nyt "garn"

 

Nej, hvor ser du mærkelig ud, mor - var Frejas velkomsthilsen til mig, da jeg kom ned i børnehaven. Og ja, jeg skal også lige vænne mig til det nye look, men jeg tror nok, at jeg er meget godt tilfreds. Bortset fra, at jeg stadig mener, at lidt fald i håret ville gøre underværker - det har jeg altid ment, og det mener jeg stadig, men jeg er nu engang begavet med det glatteste hår, man kan forestille sig, og det er jo ikke sådan lige at lave om på.

Det holdt ellers hårdt med den frisørtur. Jeg havde bestemt mig for at vove en tur på frisørskolen, da jeg ind i mellem kan blive for nærig til at give op til 1200 kr for at blive trimmet og få lidt kulør på. Så nu skulle det prøves, og jeg havde rustet mig med tålmodighed, for jeg vidste jo, at det ville tage en del tid. Det gjorde det også - 3½ time, så jeg er godt brugt. Brugtheden skyldes ikke mindst, at en meget ung mor og mormor havde valgt at tage baby med. Jeg ved virkelig ikke, hvad de havde tænkt på. Baby og frisørskole med dårlig udsugning og den larm, der følger, når 12 frisørelever er i gang - i 3½ time - er altså bare ikke nogen god kombination. Og det har da heller ikke været sjovt for hverken mor eller mormor at skulle kæmpe for at få ro på en skrigende baby i den situation. Men da mormoren begyndte at give babyen cola (og vi snakker altså en højst 3 måneder gammel baby!), blev jeg forarget!

Nu sidder jeg her med en trykkende hovedpine - men den går jo heldigvis over igen. Jeg kan blive mere bekymret for barnet - man kan jo kun håbe, at det var et helt særligt tilfælde af tankeløshed (det kan jo ske for os alle!), og at der til hverdag bliver taget godt hånd om det.

Tilbage på matriklen

 

Sikke en dejlig weekend, vi har haft. Tætpakket, men dejlig.

Vi er inde i en stime af bryllupper for tiden. Om tre uger er det min bror, der skal giftes, og forberedelserne er godt i gang. Endnu et underholdningsshow er sat i søen - det skal nok blive godt, og hvor har vi søskende hygget os sammen!

Festen i går vil jeg også tænke tilbage på med stor glæde. Det var skønt at være sammen med veninderne fra min studietid og igen. Det er desværre alt for sjældent vi ses, og vi har det bare så utroligt hyggeligt sammen, når det endelig sker.

Folkemusikken blev leveret af Helene Blum, sang, Harald Haugaard, violin og Sune Haansbæk, guitar, og de gjorde det fantastisk godt! Tonen var nordisk, en blanding af traditionel folkemusik og pop, sangen var klar og perlende, og musikken var medrivende og utroligt behagelig at sidde og hyggesnakke til. Fantastisk oplevelse med sådan en lille intimkoncert!

Nu er vi landet her på matriklen, og haven er vandet grundigt igennem. Kaprifolien er en af mine yndlingsbuske, den står helt fantastisk resten af sommeren og pynter med røde bær i efteråret. Den skal nok klare sig, men de fleste af havens planter begynder at hænge noget med næbbet, så selv om det ikke ligger til mig, vil jeg faktisk begynde at ønske mig noget regn. Men meget gerne om natten...

 

Festforberedelser

 

Det høje gear fortsætter resten af weekenden, men vi skal hele weekenden hygge os og være sammen med mennesker, vi holder af, så det bliver på den gode måde.
I dag skal vi til havefest - en 30 års fødselsdag hos en af mine gode veninder fra studietiden.
Hun har valgt ikke at bruge pengene på mad, men på musik - så hun har inviteret tre musikere til at komme og spille folkemusik i alle afskygninger. Det glæder jeg mig meget til at høre.
I stedet for gaver har hun bedt gæsterne om at tage mad med til en fælles buffet og tændte grill - den har den rigtig gode sidegevinst for hende, at stress-niveauet bliver betydeligt lavere, når hun ikke skal tænke på maden. En rigtig god idé, synes jeg. Vores bidrag bliver kyllingespyd og en kartoffelsalat med små nye kartofler og en olie-eddike dressing.

Højt gear

 

Min timian er sprunget ud - den er nok i sit es i dette middelhavsklima. Det er jeg også. Jeg nyder varmen og solen, men resten af haven kunne ærligt talt snart godt trænge til en ordentlig skylle. Men først efter weekenden, hvis det står til mig (hvilket det jo egentlig ikke gør...) - der er masser af udeliv på programmet i de næste dage.

Der er tryk på for tiden - så jeg er den, der er smuttet videre. Der er dejlige mennesker, der venter vores besøg, og jeg glæder mig til en hyggelig aften!

En duft af jul...

 

- Bager du brunkager?, spurgte Brian, da han kom ud i køkkenet tidligere på aftenen.

Det gjorde jeg ikke, men jeg kan godt forstå hans associationer, for jeg var ved at lave min egen udgave af det kinesiske 5 spice krydderi, som jeg ikke kunne opdrive i et almindeligt supermarked. Så i morteren mixede jeg selv stjerneanis, nelliker og kanel - fenikkelfrø kunne jeg desværre heller ikke finde, og i stedet for sechuanpeber, som jeg ikke kender, brugte jeg almindeligt peber. Det duftede godt. Det eksotiske krydderi skulle bruges til en lækker wokret, jeg har fundet lige her. Kyllingestrimler svitset med hvidløg og masser af ingefær og det hjemmegjorte krydderi, blandet med chili, porrer, spidskål og tomat. Det hele fik et par minutter i wokken, og blev fuldendt med soya og sød chili sauce. Serveret med ægnudler og grofthakket koriander blev det et himmelsk måltid med dejlige udfordringer til smagsløgene.

I dag har været en hektisk arbejdsdag - i morgen bliver en mere af slagsen. Eneste formildende omstændighed er, at resten af familien har fridag, så der skal hverken smøres madpakker eller sendes børn ud af døren i morgen tidligt - jeg skal bare passe mig selv, og det passer mig egentlig godt.

Vores store pige

 

Løvemunden står i fuldt flor. De er et dejligt levn fra sidste år, hvor jeg såede dem i den tro, at de var et-årige. Men de var ikke sådan lige at slå ud, og der er masser af blomster derude igen i år. Jeg elsker deres overdådighed, og det bedste er, at man kan plukke ind i massevis - de blomstrer lystigt videre.

I dag har Freja fået den første forsmag på skolelivet. Vi har i eftermiddag været til en skoletime, sådan på forskud, hvor børnene har mødt deres lærere, har lavet et par små opgaver og ikke mindst - set hinanden lidt an, både i klasseværelset og på legepladsen i frikvarteret. Hun var stolt og mindst 10 cm højere end normalt, og det bedste ved det hele - da vi kørte derfra, proklamerede barnet, der ikke kendte én eneste i sin nye klasse, at hun har fået en veninde - hendes nye sidekammerat. Det er da dejligt, og så er det jo ingen sag at skulle starte i skole om kun to måneder.

Prikken over i'et

 

Søndagens udflugt fik en fortræffelig afslutning på Aagaard Kro, som ligger i nærheden af Egtved.

Jeg har en gang tidligere, for nogle år tilbage, spist på kroen - men jeg tror, kroen har skiftet ejere siden - for oplevelsen var en helt anden! Kroen var utroligt smukt og lyst indrettet i gammel, romantisk stil - lige mig.

 
På første sal, hvor toiletterne befandt sig, var der små opstillinger overalt med antikviteter, der gav stemning for alle pengene.

 

Og maden var helt uovertruffen!

Vi fik en buffet - og jeg har fundet menuen på kroens hjemmeside. Kort fortalt fik vi noget i retning af dette:

Hjemmebagt brød & smør
Variation af røget laks, som canneloni med citron cremé som tartar parfumeret med trøffel
Grønlandske rejer og scampi med råsyltede urte
Fisketerrine bundet i noritang hertil purløgscremé
Carpaccio af pestomarineret dansk kalveinderlår, tomat kompot og lagret parmasan
Rosmarinstegt unghanebryst serveret med rosmarin cremé
Sauté af sæsonens grøntsager
Helstegt oksetyndsteg med rødvinssauce
Krydderurte kartoffel
Blandede salater hertil 2 slags dressing
Udvalg af europæiske oste med oliven & druer
Hjemmelavet nougatroulade

 

MUMS, siger jeg bare!! Jeg har svært ved at få armene ned igen. Sikke en afslutning på en virkeligt hyggelig dag.

Mere om udflugten

 

Aahh, hvor er der skønt derude i solen - og hvor er det skønt at komme lidt ind i skyggen igen! Solpausen vil jeg bruge til at skrive lidt mere om turen i går.

 

Efter kirkebesøget kørte vi til Geografisk Have, hvor vi nød vores medbragte kaffe og lækre tærter i solen. Derefter havde vi et par timer til at udforske haven på egen hånd - og hvilken have! Der var blomster i overflod, væksthus, rosenhave (som vil være meget flottere senere på året), krydderurtehave, hvor vi kunne lugte og smage på mere eller mindre kendte krydderurter, små hyggelige pavillioner, store plæner, flotte træer og meget, meget mere.

 

Det geografiske henviser til, at de forskellige planter er plantet sammen, efter oprindelsesland - der var planter fra Kina, Japan, Asien, Canada, Nordamerika, Sydamerika og Europa. Desuden var der idéhaver - en række af mindre haveanlæg med forskellige temaer. Her så vi bl.a. denne skægge tobakspibeblomst - man er da ikke i tvivl om, hvor den har sit navn fra...

 

Mange planter kendte jeg ikke navnet på, men nød bare i al deres skønhed - f.eks. denne busk med det sødeste hvide blomsterflor.

 

I væksthuset var der kunst imellem alle planterne - en dejlig måde at udstille på, synes jeg - og jeg kunne slet ikke stå for disse fantastiske engle!

 

Der var et lille stykke eng, fyldt med smørblomster...

 

... og der var store, åbne vidder, med udsigt helt til Dalby Kirke (ja, den kan anes i horisonten, men man skal vist vide, at den er der...).

 

Det var helt vidunderligt at gå der i sommervarmen og nyde det ene skønne syn efter det andet, mens vi gik og hyggesnakkede om alt og intet. Der var masser af tid og ro, og jeg nød, at programmet bød på masser af udeliv sådan en sommerdag.