Livet er skønt!

 
- intet mindre!

Vi har haft en fantastisk dejlig dag herhjemme i haven. Det eneste, der har været på programmet for mit vedkommende var en madplan og proviantering til den kommende uge.

Da mine to maduger startede sidste lørdag, var der kun bryllup i mit hovede, så planlægning og indkøb har i denne uge været sådan lidt fra dag til dag. Det er gået på bedste beskub, men jeg synes, man kan bruge frygteligt meget tid på indkøb, når det foregår hver anden dag.

Nu er der kommet styr på sagerne igen - næste uges menu er planlagt med god inspiration fra det nye Spis Bedre, og de retter, der "hører sig til", når det nu hedder sommer. Hver årstid sine traditioner, også på madfronten, og sådan kan jeg lide det.

I dag har vi udnyttet, at der har været masser af tid til at marinere og tænde op i grillen. De skønneste nye samsøkartofler blev blandet med nye gulerødder, bønner og rødløg, der fik et opkog - sammen med radisser, bulgur, kogt med gurkemeje, persille og mynte blev det en dejlig kartoffelsalat med en vinagrette af hvidvinseddike, olivenolie, citronsaft, garam masala og hvidløg. Kyllingefileterne blev marineret i soya, olie, lidt vand, revet ingefær, sambal oelek, sukker og hvidløg, inden de blev smidt på grillen. Der var gang i krydderierne, og lækkert var det - men det var næsten synd at overdøve smagen af samsøkartoflerne med alle de krydderier, så der røg også lige et par stykker indenbords helt naturel - uhm, der er næsten ikke noget, der slår smagen af årets første nye, danske kartoffel!

 

Livet er levet udendørs, børnene har hygget sig sammen og hver for sig, der har været vandkamp og hjemmelavet mad med mudder, ris (rester fra brylluppet) og kanel - en udsøgt blanding! Vi voksne har nydt et par timer på langs i solen med blad og bøger ved hånden - skønt! Jeg kan ikke ønske mig meget mere på sådan en solskinsfridag!

Agurketid

 
I Aftenshowet på DR har man i næste uge mulighed for at se Keld Heicks private feriebilleder - så kan det da ikke blive bedre ;o)

Disney guf

 

Til Disney Sjov hører der jo guf. Og jeg prøver på at finde sundere alternativer til slik - men som vel at mærke er næsten lige så godt i børnenes øjne (deres slikbehov skal de nok få dækket om lørdagen, hvor de får lørdagsslik). I dag blev det is, honningmelon og mariekiks. Det faldt i deres smag.

Det gjorde de afrikanske kødboller til gengæld ikke. Det kommer ikke bag på mig - børnenes smag er meget konservativ, og de er ikke meget for ting, der er blandet sammen. Men det afholder mig ikke fra at prøve nyt. Og jeg synes, de var vildt gode - Mums!

Familiesammenføring lige om lidt...

 

Billedet ligner til forveksling noget, jeg har set hos Anne. Det lover godt, for hun plejer at give god inspiration! I aften skal vi prøve hendes afrikanske kødboller - jeg synes, de så meget spændende ud. Lige nu står de i ovnen og gør sig - og nu smutter jeg ned til banegården for at hente Brian.

Det er meget heldigt, han kommer nu - var der gået meget længere tid, havde jeg nok solgt et par børn. Der er nu kommet ro over gemytterne igen, men jeg har lært, at H&M en fredag eftermiddag med trætte børn ikke er en god kombination. Og ny lærdom skal man jo aldrig kimse ad. Det kan jo være, jeg husker det til en anden gang...

Endelig alene-tid

 

- Og grøn te med rabarber er altså en rigtig god opfindelse!

De kære små

 

"Når de sover ser de så søde ud, at man kunne spise dem - når de vågner, fortryder man, at man ikke gjorde det"

Ca sådan er ordlyden i en af de utallige kædemails, vi fra tid til anden får i indbakken. Og der er sandelig noget om det.

De forstår virkelig at drive mig til grænsen af, hvad min tålmodighed kan klare - og nogle gange lidt over - som nu i aften. Det ender med, at jeg bliver så flintrende gal, at jeg står og råber op og overhovedet ikke er sjov at være i stue med - og bagefter fortryder jeg, at jeg da ikke lige kunne have drejet situationen, snakket om tingene, lavet lidt sjov, så stemningen blev blødt op.

Heldigvis er min tålmodighed stor, så det er sjældent, vi kommer dertil - men jeg vil øve mig, så det bliver sjældnere endnu. Og nu sover det kære barn, så nu kan jeg stå og kigge lidt på det uskyldige ansigt og komme i tanker om, hvorfor det er, jeg elsker hende så højt.

Jeg klarede det!

 

I aften skulle jeg til et møde, hvor jeg vidste, jeg ville få kritik. Jeg er meget dårlig til at modtage kritik - kan gå og få helt ondt i maven og piske en stemning op, så jeg var noget spændt på, hvordan det ville forløbe, hvordan jeg ville reagere, hvor personligt jeg ville tage det, og ikke mindst, om jeg ville begynde at græde. Jeg ved ikke, hvorfor jeg reagerer sådan, om det har noget med selvværd at gøre, eller at jeg bare ikke er så vant til at få kritik - men jeg øver mig i at blive bedre.

Heldigvis havde jeg snakket med min kloge mand (som er en fantastisk sparringspartner i den slags situationer), og han lærte mig at se det sådan, at kritik (hvis den bliver givet konstruktivt) kan være en gave - som kan hjælpe mig til at udvikles og modnes og gøre tingene bedre.

Og det lykkedes mig faktisk at se det på den måde - jeg tog kritikken til mig (for den var jo berettiget) - og vil gøre, hvad jeg kan for at forbedre mig.

Og lige nu er jeg bare høj. Jeg klarede det minsandten!

En blæsevejrsdag

 

De sidste rester af den hjembragte dekoration fra i lørdags pynter på mit spisebord. Det er aldeles ikke sørgelige rester, for gerberaen er stadig smuk, og den giver minder om en dejlig dag.

 

Med i posen får I lige et super-opstillet billede af den samlede familie fra i lørdags.

Nu er familien spredt for alle vinde igen. Emil er hos en kammerat her i eftermiddag, og Brian er på kursus igen indtil fredag. Det er helt i orden med mig - der skal være plads til den slags ture ud af huset, og det er bare uheldigt, at der lige er to så tæt på hinanden. Men vi skal nok klare ærterne herhjemme. Heldigvis har vi en god barnepige, der kan træde til, når der er aftenarbejde på programmet, som der er i aften.

Sneglefælderne har fået en ny portion øl. Det var sin sag at holde styr på affaldspose, køkkenrulle og den vamle blanding af gæret øl og slimede snegle derude i blæsevejret, men det frydede mig at se alle de snegle flyde rundt i øllet. Og dahliaerne er godt på vej - minsandten om ikke det ser ud til at lykkes.

Nu sidder jeg inde i den varme stue og glæder mig over solskinnet, der ser så fristende ud derude - men man skal ikke lade sig narre - der blæser en halv pelikan, så jeg holder mig indendøre.

Jeg er blevet tagget

 
Udfordringen har jeg fået af Pia, og reglerner er enkle:

1. Saml den nærmeste bog op.

2. Åbn den på side 123.

3. Find den femte sætning.

4. Post de næste tre sætninger på din blog.

5. “Tag” fem andre bloggere og skriv hvem der taggede dig.

 

Og jeg vil da straks benytte lejligheden til at anbefale den bog, jeg er fuldstændigt opslugt af for tiden - Den lukkede bog af Jette A. Kaarsbøl, som foregår i sidste del af 1800-tallets København. Hovedpersonen er Frederikke, som vi følger som 21-årig uselvstændig og "pæn" pige, der forelsker sig og går med til et fornuftsægteskab med den udkårne (Frederik), der er dømt til at blive fatalt for hende. Parallelt hermed får vi indblik i hendes tanker som en bitter, gammel dame. Der er masser af kendte, spændende personligheder i galleriet, og jeg er meget fascineret af den tid, hvori handlingen udspiller sig.

Og så er jeg vild med den alvidende fortæller, der blander sig fra tid til anden med små sjove og ironiske kommentarer.

Og her kommer så "klippet" fra side 123, hvor Frederik lige har fremført sit utraditionelle frieri:

"Derfor behøver Frederik ikke stort mere end den tid, det tager at ryge en cigaret (i vore dage almindeligvis ca. syv minutter - hvortil vi yder et rundhåndet tillæg på tre minutter, idet der på dette tidspunkt ikke var tale om løstrullede, fabriksfremstillede kemikaliestænger, men om velstoppede, smagsrige virginiacigaretter), for at få Frederikke til at gå ind på forslaget. Alle senere argumenter, ja i det hele taget al den samtale, der foregår mellem dem i det tomme køkken efter denne korte tidsperiode, er - uden at Frederik er klar over det - for så vidt ganske overflødige.
Sanserne som sådan fejler altså ikke noget, og når man siger, at kærlighed gør blind, gælder heller ikke dét i dette tilfælde."

Så vidt Jette A. Kaarsbøl. Jeg er heldigvis ikke kommet så langt endnu, så der er masser af spænding tilbage til mig...

Jeg sender ikke taggen videre, for jeg har indtryk af, at den allerede har været vidt omkring - så hvis nogen ikke har fået den endnu og har lyst til at blive tagget, så tag den bare op.

Jeg var alligevel aktiv

 

Det blev ikke en helt stille og rolig dag... Vi nød godt af den ultimative fordel ved at bo til leje - man ringer til viceværten, hvis noget skal ordnes. Denne gang var det fryseren, der var stået af. Heldigvis ikke sådan pludseligt, så alle madvarer fordærves - den kunne bare ikke blive kold nok på øverste hylde, og derfor fik vi i dag et nyt kølefryseskab.

Men det krævede jo en tømning af både køle- og fryseskab, en hurtig rengøring af det gamle køleskab og af det nye, samt nyindretning i det nye apperat. Sikke en voldsom aktivitet!

Der var jo også lige noget bagage fra weekenden, der skulle pakkes ud, tøj, der skulle vaskes, gulve, der skreg på støvsugning og aftensmad, der skulle laves.

Nu er citronen virkelig presset til sit yderste, og energien er helt i bund, så resten af aftenen tilbringes på den flade.

 

Der var da vist også noget med et kongeligt bryllup her i weekenden... - og et melodi grand prix... Begge begivenheder ville under normale omstændigheder absolut ikke være gået stille af herhjemme - men der var ligesom noget andet, der fyldte, så jeg faktisk helt havde glemt de kongelige og de konkurrerende musikere - og sådan skal det jo være. Men jeg fik da lige kastet et videobånd i optageren og prioriteret de 4 vigtigste timer. Så jeg tror, jeg vil starte fra en ende af og hygge mig med lidt royalt i aften.

 

Billederne er lånt fra jp.dk

Et skønt bryllup

 

Hvor var det en dejlig dag i lørdags!
Alt klappede, som det skulle - min søster og hendes gom var så søde og smukke, og jeg er så glad for, at de har fået hinanden - de er et dejligt par!

Orglet fik den helt store tur, og de fleste fejl hørte kun jeg selv. Jeg er min værste kritiker, og jeg var ikke helt tilfreds - der havde været for hektisk lige op til vielsen, så jeg havde ikke den fornødne ro og spillede ikke så godt, som jeg kunne. Men som sagt var det ikke noget, andre havde bidt særlig mærke i, så jeg har lært at leve med det. Flot har det nok alligevel været med det store orgel, der kunne levere masser af brus.

Kirken er stor og flot, med høje hvælvinger og god akkustik. En fløjtenist spillede et smukt stykke på tværfløjte, og hele ceremonien var smuk og lige som den skulle være.

 

Inden vi nåede så langt, havde jeg i den grad hygget mig med at følge min søster hele formiddagen før brylluppet. Vi var hos frisøren i et par timer - jeg havde hækletøjet med, så tiden føltes ikke lang, og jeg nød de smukke omgivelser. Sjældent har jeg været i en frisørsalon med en så stilfuld indretning! Talen til brudeparret blev også pudset af i det skjulte, søster var optaget af andre ting og opdagede slet ikke, at jeg sad og griflede lidt.

 

Festen blev holdt på Gyrstinge Skovkro lidt uden for Sorø - et utroligt hyggeligt sted (billederne derfra er fra deres hjemmeside)! Vejret var med os, og vi startede med en velkomstdrink ude på terassen i solskinnet.

 

Maden var uovertruffen, og der var masser af sjove, kærlige og varme indslag - selv vores (søskendeflokkens) ambitiøse underholdningsshow forløb uden de helt store kiks - det var både med elementer fra Händels Messias (Halleluja-koret) et remix af alt muligt lige fra Las Ketchup til Pink Floyds The Wall, parodier på brudeparret med stor og ustyrlig paryk på min lillebror (det var underholdning i sig selv!) og en tårepersende afslutningssang på melodien Memory fra Cats. Hele min søskendeflok er utroligt musikalsk - alle kan spille på mindst to instrumenter og synger glad og gerne, så det bærer vores underholdning også altid præg af.

 

Emil og Freja fandt hurtigt sammen med gommens niece, konkurrede om, hvor mange sodavand, de kunne drikke, løb rundt i haven omkring kroen og hyggede sig i den grad.

 

I går nød vi at kunne sove længe (selv børnene sov til kvart i ti!), og hele dagen hyggede vi os i familiens skød, til sidst stundede også brudeparret til - det var dejligt også lige at være sammen med dem i et par timer, inden de kørte afsted på sommerhusferie. Den er vist tiltrængt ovenpå al virakken - og dem velundt!

Dagen i dag er helt nede i gear - det kunne ikke passe bedre med en mandagsfridag oven på sådan en weekend. Freja er hjemme hos mig - hun havde heller ikke den store lyst til at komme afsted i dag, og jeg har lovet at hente Emil lige efter skole, så de rigtigt kan få lov at starte blødt op efter en begivenhedsrig weekend - det er guld værd, at jeg har den mulighed.

Blomsterpynt

 

Vi vimser rundt imellem hinanden og gør klar til bryllup. Her er en dejlig forventningens glæde, og vi nyder at være sammen med familien - den store afstand mellem landsdelene gør, at det ikke er så tit, vi ses - så vi nyder så meget desto mere, når det endelig sker.

 

Brudeparret er i byen for at ordne de sidste ærinder - imens står min mor og hendes mand og laver blomsterdekorationer. Min mor står for blomsterpynten i kirken og til receptionen - og det gør hun rigtigt godt! I skuret mellem cykler og andet godt står et sandt overflødighedshorn af blomster - de skønneste pæoner, syrener, liljer, rhododendron, gerbera, fresier, roser, ærteblomster og selvfølgelig brudeslør spreder de skønneste dufte, så det slet ikke er til at løsrive sig derude fra.
 

Jeg står for brunsvigeren til aftenkaffen. Om lidt kommer Brian, og vores lille familie bliver genforenet - det bliver dejligt! Jeg har fire fridage i træk, det er jo næsten ferie - og jeg sidder her og synes, at livet er helt fantastisk!

 

Næsten klar

 

Festtøj, -sko og make-up - tjek.

Kamera og -lader - tjek.

Gaver og kort - tjek.

Noder - tjek.

Legetøj og bøger til børnene - tjek.

Kaffe og æbler til den laaange køretur - tjek.

Så er jeg vist endelig ved at være klar.

Jeg har hygget mig med at gå og pakke, men nu må det vist også være på høje tid at komme på arbejde...

Aftentur

 

En tur rundt i haven i den friske aftenluft med vandkanden i hånden er den perfekte måde at falde ned på efter en lang arbejdsdag og -aften. Jeg elsker at gå og følge, hvordan alting bliver mere og mere frodigt i vores lille have. Jeg har endda set to ranke dahlia-spirer, samt to sneglefælder fulde af små snegle - et skønt syn!

Jeg har bestemt mig for at slappe af og nyde den smule, der er tilbage af aftenen. Der er ikke noget på arbejdet, der absolut kræver min tilstedefærelse fra morgenen af, så jeg vil tage mig den tid, jeg behøver til at få det sidste pakket og komme ud af døren på en god måde. Jeg tror, den tid er godt givet ud.

Op med hovedet

 

Jeg er træt, jeg har en begyndende hovedpine, og jeg hænger næsten lige så meget med hovedet som tulipanen her.

Men det nytter ikke - vi skal have pakket. I aften skal jeg på arbejde, og i morgen, lige så snart jeg har fri, kører vi til Slagelse, hvor brylluppet skal stå.

Så det er bare op og i gang - apport!

Med på noderne

 

Så er bryllupsmusikken næsten klar. Den mangler bare en sidste afpudsning, men det er også allerede på lørdag, søsters bryllup skal stå. Jeg har lovet at spille orgel i kirken, og jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at ceremonien bliver rigtig smuk.

Jeg glæder mig virkeligt meget til på lørdag, og jeg er sikker på, at det bliver en rigtig god dag!

Men nej, hvor er der mange løse ender og ting, der skal på plads, før vi når så langt - jeg er ved at være noget stresset over det, men må jo tage tingene fra en ende af og gøre det så godt, som jeg kan - så kan man vist ikke forlange mere, og det går jo også nok altsammen (siger jeg til mig selv!)...

 

Gardinerne

 

Da vi var i Ikea i lørdags, var planen egentlig, at vi bare skulle have samme slags gardiner, som vi "plejer" - vi har to gange brugt den samme model og var rigtig glade for den. Men ve og skræk - modellen var udgået! Så vi måtte bide i det sure æble og prøve noget nyt (hvilket helt klart er sværest for mig!). Nu er gardinerne hængt op, og jeg må sige, at jeg er rigtig glad for dem. De er noget mere sommerlige og lette end de gamle - og hvor er det skønt at trække gardiner op og ned, når alle snore er intakte og bare fungerer som de skal!

Med i vognen kom selvfølgelig en hel del mere... - Men det meste var ting, vi havde snakket om hjemmefra, så ikke de vilde indkøbsraid her. En hvidmalet metalspand, der er rigtig god til udklædningstøj, æsker til huer, vanter, cykellygter og den slags, nyt bruseforhæng, bøjler osv. - kort sagt, en masse små fornyelser, der gør hverdagen lidt gladere.

En dejlig formiddag i eget selskab

 

I morges startede min græsenketilstand, som varer indtil på fredag. Brian skal på kursus, og jeg kørte ham til Silkeborg i morges, hvorfra han selv finder videre. Græsenketilstanden har jeg det helt fint med - jeg elsker, når familien er samlet, men jeg har det også godt i mit eget selskab - og når jeg så har bilen, skal det praktiske også nok gå.

Da gemalen var afleveret, blev jeg hurtigt enig med mig selv om, at der var tid til at forkæle mig selv lidt med en strøgtur i nye omgivelser.

Jeg synes, Silkeborg er en rigtig hyggelig by - og jeg elsker at gå på opdagelse på steder, jeg ikke kender - det pirrer min veludviklede nysgerrighed. Jeg var desværre endnu en gang kommet afsted uden kamera - jeg begynder snart at tro, at Brian får ret, når han spår, at jeg har købt en mobiltelefon med kamera, inden året er omme... Jeg som ellers først plejer at skifte min mobil, når den ikke længere virker...

De fleste butikker var endnu lukkede, men det var heller ikke planen, at jeg skulle bruge penge, så det gjorde ikke noget. Det var hyggeligt at gå rundt og kigge på byen, der langsomt fik mere og mere liv. Med en dejlig varm kop caffe latte i hånden, solen i ansigtet og ro i sjælen gik jeg rundt og nød livet og tiden, der var min egen.

Én butik bliver jeg nødt til at fremhæve. Jeg så den godt nok kun udefra, og den havde lukket om mandagen, så der var ikke noget at gøre - men det, jeg så, var nok til at vide, at her har vi at gøre med en forretning i særklasse. Flora fristelser ligger langt inde i en baggård, og inde i gården foran butikken stod alt muligt fristende - zinkbaljer, kurve, potter, forspirede ærteblomster og meget meget mere - altsammen i en lækker blanding af sødt og råt, som jeg slet ikke kan stå for. Jeg gik hjem og fandt hjemmesiden, som desværre er under opdatering, men mon ikke snart, den vil kunne friste en smule...

Da jeg kom tilbage til bilen og vendte næsen mod Herning, brød et vældigt, men kortvarigt regn- og haglvejr løs. Det var rigtig godt timet, syntes jeg, og da solen igen brød frem, mens jeg kørte igennem Silkeborgs smukke skove med en stille 2.-sats af en Hartmann-symfoni i radioen, følte jeg mig nærmest lykkelig.

På vejen hjem kom der alligevel lidt med i bilen - jeg skulle have fat i noget brun sæbe til de forbistrede kålorme, og med i vognen hoppede minsandten den skønneste hortensia sammen med en hængepelargonie. Nu er skønhederne fordelt i potter, sammen med mine forspirede cremefarvede tagetes og overvintrede pelargonier - jeg håber, de vil vokse sig store og flotte - lige ser de lidt sølle ud, men mon ikke lidt gødning og kærlig pleje kan rette op på det.

 

Er der nogen, der ved...

 

... hvem denne lille grønne larve er? - Og ikke mindst, hvad gør man for at komme af med dem?
Den har forgrebet sig fuldstændigt hæmningsløst på vores stikkelsbærbusk, som lige nu ligner et afpillet juletræ, der har stået inde i tre måneder...

 

Det er et sørgeligt syn, og de har godt nok været hurtige, de små bæster - jeg er noget spændt på, hvordan busken klarer sådan en behandling.

Hyggelig familiedag

 

Det var en rigtig hyggelig dag, familiedagen i går. Vejret artede sig fra sin bedste side, blæsten var strid, men der var tørt, og solen lunede - så hvis bare man fandt sig en lækrog, var der faktisk helt varmt.

 

En stor del af eftermiddagen tilbragte vi ved Egå Engsø, som ligger lidt nord for Århus. Søen er åbnet for halvandet år siden - den blev genskabt i Lystrup Enge, som har været drænet siden 1950'erne. Den er ca. 100 ha skal stor, og der er et rigt dyreliv og dejlig natur. Søen er meget polulær for beboere i området, og udover naturgevinsten vil søen også fjerne en stor mængde næringsstoffer fra Egåen og dermed bidrage til et bedre miljø i Århusbugten.

 

Der er anlagt en stor naturlegeplads med stenaldertema, og vi har flere gange været både rundt på legepladsen, gået på stierne ved søen og været oppe i udsigttårnet for at nyde udsigten og betragte fuglelivet i området.

 

Resten af dagen gik med indtagelse af svigermors fantastiske mad, hyggesnak og leg med børnene, så det var lige til at klare :o)

Næsten halvvejs

 

Hvor er det skønt at kunne hente blomster ind fra haven! Det gør mig virkelig glad at sidde i sofaen med udsigt til den sødeste buket - som nu er udvidet med de skønneste blå akelejer og et par purløg i blomst.

 

 

Gråvejret blev udnyttet til at få svunget støvsugeren - det var stærkt tiltrængt efter en periode med så godt vejr, at det ikke lige var de indendørs aktiviteter, der trak. Nu er der udsigt til en hyggelig aften herhjemme - børnene hygger sig med Disney sjov, og jeg hækler en stribe eller to på tæppet - det bliver ikke til timevis ad gangen, men lidt sker der da hele tiden, og jeg er nu ved at være halvvejs . Planen er, at det skal ende med at være et par meter langt.

 

I morgen skal vi til familiedag med Brians fars familie - en årligt tilbagevendende begivenhed, og det plejer altid at være så hyggeligt. Jeg håber, vejret vil holde tørt, for der er lagt op til masser af udendørs aktiviteter. Inden vi dukker op til formiddagskaffe hos Brians forældre i Århus, kan vi vist lige nå et smut i Ikea - gardinerne trænger hårdt til udskiftning, og lad os så se, hvad der ellers smutter med i vognen. Det plejer altid at blive til mere end planlagt...

 

Med Bjørn!

 

Det var et bragende godt show med Sigurd Barret! Han forstod i den grad at få publikum med, og der var både noget for børn og voksne. At han så oven i købet havde fuldstændig styr på, hvor han var, huskede skolelederens navn og fik skolens jubilæum flettet ind i sit show, gjorde det til et helt unikt show. Og ja, Bjørnen Bjørn var selvfølgelig med. Han sov godt nok, da showet startede og var noget svær at få liv i - først da hele salen, inclusiv de voksne, skreg af hjertens lyst, vågnede han op til dåd, men så var han til gengæld også klar til fest.

Hele arrangementet forløb upåklageligt. Der var stillet et kæmpetelt op på skolens fodboldbane - jeg har aldrig set så stort et telt - vi sad omkring 600 ved borde. Menuen var spaghetti med kødsovs, salat og flutes, enkelt men lækkert, og lige i børnenes smag - og på forunderlig vis kunne vi alle forsyne os ved tag-selv-bordene uden uforholdsmæssig lang ventetid.

En dejlig aften var det, børnene har fået en rigtig god oplevelse, som de sikkert kan leve længe på, og mon ikke vi lever med, at de er en smule trætte i morgen - jeg tror det!

Med eller uden bjørn...

 

Herning Friskole, hvor Emil har sin daglige gang, fejrer sit 100-års jubilæum i dag. I hele den forløbne uge har eleverne haft temauge, hvor de har hørt om skolegang i gamle dage, lidt almindelig historie fra tiden først i 1900-tallet, og de har dekoreret skolen med bl.a. selvprotrætter, der skal udsmykke gangene, bannere og meget andet flot. I dag har der været festprogram lige fra morgenstunden - med indledende morgensang og sangtime, undervisningstimer a la gamle dage, buffet til frokost, og i eftermiddag er alle elever i Baboon City, hvor de nok skal få brugt hver en muskel. Dagen slutter med, at elevernes forældre og søskende bliver inviteret med til aftensmad og efterfølgende underholdning med Sigurd Barret. Det skal nok blive godt - jeg har stor respekt for den mand, og han formår virkelig at formidle til børnene uden at tale ned til dem. Børnene glæder sig rigtig meget, og Freja er meget spændt på, om Bjørnen Bjørn nu også er med...

 

Livet er ikke for begyndere

 

Sidste side er vendt, og den er bestemt interessant at læse, Malene Schwartz' erindringsbog - Livet er ikke for begyndere. Ikke engang for let øvede står der på opslaget som undertitel, men set udefra virker det nu alligevel, som om hun klarer det meget godt.

Bogen er en meget personlig indføring i livet i og udenfor teatret. Den fortæller om Malene Schwartz' slægts historie, der kan føres tilbage til 1700-tallet, om ægteskabet med Christian Lillelund, om datteren Christina, og om ægteskabet med den store kærlighed, journalisten og forfatteren Paul Hammerich og tiden omkring hans død. Også mange af hendes skuespillerkolleger får et ord med på vejen. Maude er jo den rolle, Malene Schwartz er meget tæt forbundet med - som hun selvfølgelig også kommer ind på i bogen - og som hun spillede med stor overbevisning. Men hun har jo spillet så mange forskellige roller, og ikke mindst igennem årene som teaterdirektør har hun vist, at hun er en kvinde med ben i næsen.

Bogen har tegnet et nuanceret billede af en kvinde, der ved, hvad hun vil, en kvinde med succeser, men også med alvorlige nedture - og den beskriver nænsomt den svære kunst at rejse sig igen og komme videre.

Bogen er meget følsomt og humoristisk fortalt, den er let læst, og det har været meget spændende at følge en kvinde, jeg ser meget op til og få indblik i den teaterverden, jeg slet ikke kender.

Men nu skal det også gøre godt at begrave sig i en roman - jeg vil glæde mig til at vælge en fra hylden...

Haveliv

 

Jeg smed alt, hvad jeg havde i hænderne, da jeg kom hjem fra arbejde og stilede direkte mod haven. Det er nu, solens stråler og varmen skal nydes, for det er ikke til at vide, hvor længe det varer - så nullermænd og den slags får være, det skal der nok blive taget hånd om senere.

Men sikke et syn, der ventede mig derude. De små tobaksplanter, jeg plantede ud i vores lille mikroskopiske firkant af en forhave i går, har tydeligt været udsat for baghåndsangreb. Det er ikke til at tage fejl af. Jeg så ellers ikke en eneste snegl derude i går, så enten har de gemt sig godt, eller også er der andre, der kunne fristes af det tag-selv-bord, der pludselig blev serveret for dem.

 

Jeg håber, de klarer den alligevel - sådan er jo vilkårene, når man har med haven at gøre - og så meget større er glæden, når tingene lykkes. Nu har jeg plantet et læs tobak i baghaven - det er der, vi har tradition for sneglehold, så vi må se, hvordan det går. Heller ikke her har jeg set sneglene, men jeg er ret sikker på, at de er der, for spirerne på de dahliaknolde, jeg satte ud for en uges tid siden, er væk - så jeg gør mig ikke de store forhåbninger i den retning.

Isabella Smith skriver ganske vist, at man bare kan plante dahlia i krukker, da sneglene kun tager dem i deres spæde start - men mine erfaringer sidste sommer sagde noget helt andet. Alle blomsterhovederne blev tygget igennem i kanten, så meget kønne var de ikke at få ind.

Nej, næste år tror jeg, jeg vil prøve med pæoner - dem siger selvsamme Isabella nemlig, at sneglene går udenom, så det skal efterprøves.

Dagens tulipanbilleder

 

De bliver smukkere og smukkere for hver dag, mine skønne tulipaner.

 

Jeg elsker dem, og fryder mig over, at jeg gjorde et SÅ godt køb, da jeg fandt posen med løg sidste år. De er så florlette, romantiske og sarte - og så utroligt spændende at studere med alle deres forskellige lag og farvetoner.

 

De står lige under den hvide syren, som netop er sprunget ud - jeg ved ikke, om det er sket i går, mens vi var til konfirmation eller i dag - men lige pludselig var de der, og duften er lige så fantastisk, som den plejer at være.

 

Det har været en rigtig dejlig weekend. En lørdag i gode venners lag, en søndag til konfirmation sammen med hele min skønne og skøre familie, og en ekstra familiefridag, hvor vi har nydt at sove længe, at være i haven i det dejlige vejr, og en god gudstjeneste i valgmenigheden i eftermiddag. De første spirer af tobaksplanten er plantet ud, de vil have godt af den regn, de snakker om, skal komme i løbet af ugen. Græsset er slået, bedene trimmede, terrassen fejet, og jeg har siddet i sollyset og læst lidt af Malene Schwartz' erindringer - det er slet ikke så ringe endda!

Vores nye møbel

 

Jeg lovede jo at vise billeder af æ dæk'tøjsskaw (som min mormor ville have kaldt det) - møblet, vi fik af vores dejlige venner i lørdags!

 

Sådan ser det ud - jeg er helt vildt glad for det. Det står ved spisebordet og er så lyst og let og en fryd at se på.

Rumdeleren, som stod der før, er kommet op på Frejas værelse. Hun trængte til masser af hyldemeter til legetøjet, og rumdeleren formår virkelig at samle rummet, så det er blevet et helt andet værelse.

 

Aaahh...

 

Jeg er dybt taknemmelig over de fantastiske venner, vi har fået lov at være sammen med i dag.

Vi har i den grad hygget os. Grillen er blevet taget i brug for første gang i år. Børnene har leget, så det var en fryd. De har set Far til Fire, mens vi voksne hyggede os med rødvin og snak på terrassen. Og da børnene var segnefærdige, blev de alle 6 puttet i teltet på græsplænen. Der var lejrstemning, og jeg er så glad for, at vores børn får lov også at få den slags dejlige oplevelser at samle på.

Da alle børnene var lagt til ro, var vores handlekraftige gæster friske på lige at flytte en reol, et par hylder og en masse legetøj - så vi mangler bare lige at finde de helt rigtige pladser til tingene i vores nye dækketøjsskab (som vi blev enige om, at sådan et må hedde...) - billeder følger senere. Det er så fint, og jeg er superglad for det!

Nu vil jeg, mæt af masser af mad og gode oplevelser, finde ind til dynerne - i morgen er der først arbejde, dernæst en konfirmationsfest - så lidt søvn ville nok være på sin plads. Rigtig god pinsedag til alle jer!